Skip to content

Alle aktiviteter i FOF Sydjylland med fysisk fremmøde er sat i bero t.o.m. den 7. februar, eller når myndighederne mener det igen er forsvarligt at genoptage undervisningen. Hold dig orienteret her på siden og på coronasmitte.dk

Se mere

Kan du ikke vente? Vær på kursus hjemmefra med vores fjernundervisning!

Se online kurser

Forspiring og køkkenhaveplanlægning

Forspiring og køkkenhaveplanlægning

Er du klar til foråret?

Drømmer du om at dyrke lækre grøntsager?

Er du i tvivl om hvad og hvornår du skal forspire?

Synes du det er uoverskueligt at komme i gang med en køkkenhave?

Så kom til forspiringskursus og lad mig lære dig alt hvad du har brug for at vide, for at skabe din egen bæredygtige køkkenhave.

På kurset får du en grundlæggende viden om, hvordan du dyrker alle de gængse grøntsager. Vi snakker om forspiring, bæredygtig have og biodiversitet. Vi sår frø, og snakker om vanding, så-dybde og gødning. Du kan medbringe dine egne frø, eller købe spændende gamle og nye frøsorter på kurset.

Du vejledes i at planlægge din køkkenhave, og du går hjem med en færdig plan, du kan bruge til din køkkenhave i år. Du kan være med uanset størrelsen på din have, da undervisningen tilpasses efter deltagernes haver og underviseren har selv erfaring med alt fra altankassedyrkning til en stor køkkenhave på landet.

Undervisningen foregår indenfor og er en blanding af teori og nogle praktiske aktiviteter eller lignende.