Har du lyst til at forkæle dig selv og overraske familie og venner med lækre italienske retter, hvor alt er lavet fra bunden og baseret på årstidens råvarer?
Så kom med på kursus i det italienske køkken og italiensk madkultur ved FOF og lær at trylle velsmagende retter frem.
Vi tilbereder en menu på 2-3 retter baseret på sæsonens råvarer, hvor der indgår nogle af de ingredienser, som er typiske i det italienske køkken: pasta, ris, grøntsager, krydderurter, fisk, parmesanost, bælgfrugter, majs og olivenolie.
Du får indblik i nogle af Italiens 20 regioner, som hver har deres helt unikke kulinariske specialiteter - og vine.
Underviser Inger Harborg har boet i Italien 28 år i fem forskellige regioner, og på dette madlavningskursus på 3 aftener vil du erfare, at italiensk mad står for meget mere end pasta, pizza og gelato!