
FOF Sydjylland
Styrk din babys motorik og sanser gennem leg, bevægelse og nærvær. Babytummel i Brørup med Fysioterapeut Kristina Hvidbjerg giver dig viden og øvelser, der støtter dit barns udvikling fra starten.
I disse år er der kommet større fokus på vigtigheden af, at vores børn er fysisk aktive og har en velfungerende motorik. Børns motoriske færdigheder er forudsætningen for, at de lærer. Børns daglige brug af sanserne gennem bevægelse hjælper det med at udvikle og bruge sin hjerne mest optimalt.
Sundhedsstyrelsen har da også netop i deres nye anbefalinger fokus på, at selv børn under 1 år bruger deres krop til at udforske omgivelser og skabe kontakt med mennesker og derfor tidligt har brug for stimulering af deres sanser gennem tumleleg.
Ikke alene skaber tumlelege sjove stunder og dejligt nærvær mellem dig og din baby, men det styrker også dit barns motorik.
På holdet vil vi stimulere alle sanser via leg, bevægelse og berøring, hvilket giver en god sanseintegration hos dit barn og det spiller en stor rolle i forhold til indlæring, grovmotorik, samt finmotorik. Dit barns indlæringsevne hænger sammen med kroppens erfaringer. Det betyder at motion for din baby også er hjernegymnastik, idet alle bevægelser koordineres i barnets hjerne. En god motorik hos barnet baner desuden vejen for både sociale, psykiske og intellektuelle evner i fremtiden.
På holdet lærer du at give din babys motoriske udvikling de bedste betingelser ved at stimulere balancesansen og din babys led og muskler... og det sker under dejligt samvær og latter! Vi vil lege, tumle og grine i en skøn samhørighed med de små poder.
Undervisningen kombinerer praktiske øvelser med relevant viden om:
Sanser og sanseintegration
Reflekser og udviklingstrin
Sammenhængen mellem bevægelse og indlæring
Det giver dig en bedre forståelse for din babys behov og udvikling – så du trygt kan fortsætte derhjemme.
Så tag baby med og mød op i løst, behageligt tøj til en sjov time!
Alder fra ca. 2 uger til ca. 7 måneder.
Ved tilmelding er det den voksnes informationer, der skal tastes ind.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere