Skip to content

Forårsholdene kommer snart på hylderne... så få besked som en af de første, når de er klar

Tilmeld dig nyhedsbrevet
Hensyntagende træning hos FOF

Hensyntagende nakkehold

Nakkehold for dig, der ikke kan deltage på et alment hold

Holdet er for personer med en "følsom" nakke

Hvis du dagligt har smerter, nedsat bevægelighed og/eller hovedpine, vil dette tilbud være noget for dig. Smerter fra nakkeregionen kan skyldes mange ting, men smerterne kan være følge efter slidgigt, discusprolaps, operation, piskesmæld, traumer eller lignende.

Undervisningen foregår i et roligt og kontrolleret tempo, hvor fokus ligger på kvaliteten.

Øvelserne giver smidighed og træner de dybe og lednære muskler omkring nakke og skulderåget. Der lægges vægt på balance og koordination samt holdningskorrektion.

Træningen udføres med egen kropsvægt og kombineres med belastning som tilpasses individuelt i form af frie vægte, elastikker, bolde og laserpointer.

Dette hold er for dig, der ikke kan deltage på et almindeligt hold med samme indhold på grund af særlige udfordringer af fysisk eller psykisk art. Der skal udfyldes en erklæring på tro og love til underviseren den første mødegang du deltager.