Skip to content
Bismarck-Museum Frederichsruh

Udflugt til Friedrichsruh og Neuengamme

Udflugt til Friedrichsruh og Neuengamme

Vi kører fra Rødding Centret klokken 7 og sætter kursen mod det tidligere hertugdømme Lauenborg så vi kan være fremme i Aumühle klokken 11 for at besøge Bismarck-Museum Friedrichsruh og Otto von Bismarck Stiftung. Begge udstillinger fortæller om jernkansleren og levendegør historierne. Hvis familien på slottet Friedrichsruh tillader det, er der mulighed for at besøge mausoleet, hvor Bismarck hviler sammen med sin kone, fru Johanna. Det var slottet Friedrichsruh, som var samlingsstedet for De Hvide Busser, da de kom for at hente KZ-fanger fra bl.a. Neuengamme.

Frokosten venter på os i restauranten på Fürst Bismarck Mühle - møllen, som hørte til Grev Frederik Lippes store jagthytte da slottet Friedrichsruh var hyttens gæstehus. Frokosten, sammen med en øl eller sodavand, er inkluderet i turens pris.

Efter en god frokost, kører vi gennem den smukkeste natur mod KZ-Gedenkstätte Neuengamme - koncentrationslejren - hvor vi møder den lokale, dansktalende, guide, som de næste 3 timer viser os rundt og fortæller både lejrens og sin personlige historie, hvor familien fra det Danske mindretal var interneret i lejren.

Efter en begivenhedsrig dag kører bussen os nordpå mod Rødding Centret, som vi regner med at nå klokken cirka 21.

Prisen indeholder

  • Kørsel i moderne langtursbus med fodstøtte, flystole, klimaanlæg, serveringsborde, køleskab og erfaren chauffør
  • Morgenkaffe og brød i bussen
  • Rejselederassistance
  • Entré til Bismarck museum og Otto von Bismarck Stiftung
  • Frokost på Fürst Bismarcks Mühle - inklusiv en øl eller sodavand
  • Tre timers guidet rundvisning i KZ-lejren Neuengamme

Vi tager forbehold for ændringer i programmet.

Man skal være selvhjulpen for at kunne deltage på turen.