FOF teamet holder vinterferie og er tilbage igen mandag den 17. februar
FOF teamet holder vinterferie og er tilbage igen mandag den 17. februar
Den grønne ø ved Europas vestlige kant byder på overdådige naturrigdomme, smukke toner fra dets keltiske fortid og en historie der ofte har haft konflikt til naboerne, England mod øst i højsædet. Den irske venlighed rammer alle der besøger øen, og deres ustressede livstilgang smitter af straks man ankommer. Rejsen er med bus med masser af panoramakørsel, hvor vores rejseleder Anders Bager Eriksen, der har rejst utallige gange i landet og skrevet lige så meget om den grønne ø og dens historie, legender og sagn – vil fortælle og dermed give os en bedre forståelse af landet. Vi kommer til uspoleret natur, fantastiske kyststrækninger, små havnebyer og skal derudover opleve musik, riverdance, fåreshow, delfiner, ældgamle bygningsværker og ligeledes husgavle fra konflikten i nord. Vi har 2 overnatninger i såvel Tralee som Westport og derudover overnatninger i Derry, Belfast samt i Wales storslåede natur samt på færgerne til og fra England, alt sammen noget der giver bedre tid til at opleve stederne undervejs.
Anders har i mange år kørt rejsen med bus til Irland og det har været en fornøjelse at lave en rejse, der bringer hele det britiske perspektiv ind med kørsel igennem England, Skotland og Wales samt både Nordirland og Republikken Irland.
Det anbefales at man tegner rejseforsikring, samt afbestillingsforsikring inden rejsen.
Vær opmærksom på, at der er et begrænset antal enkeltværelser på denne rejse, så jo før man tilmelder sig, des større sandsynlighed er der for, at man får det, man kunne tænke sig.
Ved spørgsmål til selve rejsen, henvendes eventuelt direkte til Historiske Rejser på mail mail@historiskerejser.dk eller tlf. 20 93 17 14.