Skip to content
Juletræ i Riga

Juleweekend i Riga inkl. balletten Nøddeknækkeren

Nyd julestemningen, julemarkederne, shopping og storbystemningen på en forlænget weekend i romantiske Riga - og se juleballetten Nøddeknækkeren

Dette er juleturen for dig, der ønsker en unik mulighed for at kombinere julegave-indkøbene med en afslappet storbyferie og enestående oplevelser i et af Europas store operahuse.

En forlænget weekend fra fredag den 5. december til mandag den 8. med:

  • Direkte fly med Air Baltic fra København eller Billund til Riga og retur med 8 kg håndbagage og 23 kg indchecket bagage - så der er masser af plads til at få julegaver og kulinariske delikatesser med hjem fra det store marked i Riga
  • 3 nætter med lækker morgenbuffet på 4-stjernet hotel, direkte i centrum af Riga
  • Transfer til og fra Riga lufthavn og hotel retur i egen bus
  • Billet til balletten Nøddeknækkeren i Rigas fornemme operahus
  • En rundtur i den gamle by i Riga og det store marked med dansktalende guide, Aira
  • Afgift til Rejsegarantifonden (Baltic Travel, nr. 3135)
  • Dansk guide med på hele turen fra København og tilbage igen
  • Snegaranti *
  • Fri adgang til julemarked på Domkirkepladsen - her er der boder med alskens hjemmelavede fristelser, juletræ, underholdning og nyfalden sne

* Er der ikke sne inden hjemrejsen, inviterer Baltic Travel på varm suppe og apfelstrudel med vaniljesauce om søndagen på Rozengrals, en middelalderrestaurant fra år 1293, tæt ved julemarkedet.

 

OM NØDDEKNÆKKEREN

En klassisk julehistorie og en af de mest populære balletter, hvor Maria juleaften modtager en smuk nøddeknækkerdukke i julegave af den mystiske Drosselmeyer. Herefter tager tingene en uventet drejning, når alt legetøjet under juletræet vækkes til live og værelset bliver invaderet af en hær af uniformerede mus. Nøddeknækkeren transformeres undervejs til en prins og leder Maria til et fortryllet eventyrland.

 

PRAKTISKE INFORMATIONER

 

FLYTIDER

5. december
Afgang fra Billund 08:50 med ankomst i Riga 11:25.
Afgang fra København 08:20 med ankomst i Riga 10:45.

8. december
Afgang fra Riga 07:25 med ankomst i Billund 08:10.
Afgang fra Riga 18:50 med ankomst i København 19:20.

 

AFGANG OG CHECK-IN

Direkte fly med Air Baltic fra henholdsvis Billund og København.

 

FORSIKRING

Baltic Travel er medlem af Rejsegarantifonden.

Rejsegarantifondens logo med Baltic Travels nummer

Baltic Travel har derudover tegnet en erhvervsansvarsforsikring, der dækker det ansvar et firma har.

Egen forsikring må man selv sørge for. Medbring det Blå Sygesikringskort. De fleste familieforsikringer har som tillæg en årsrejseforsikring, der dækker det meste. Snak med forsikringsselskabet. Ønsker man yderligere dækning kan en forsikring nemt tegnes på nettet for et mindre beløb.

 

PAS

Husk at medbringe pas og sygesikring (det blå kort).

 

VALUTA OG BETALINGSKORT

Valuta er i €. Der kan betales med kort stort set over alt. Der er hæveautomater overalt. Man behøver ikke at tage mange penge med

 

BAGAGE

I flyet kan hver rejsende medbringe 8 kg håndbagage og 23 kg indchecket bagage. Det er det der betalt for.

Man kan naturligvis rejse med den bagage man ønsker, men vær opmærksom på, at man selv skal håndtere og bære sin bagage.

 

DRESSCODE

Man rejser som man ellers ville gøre som familie på tur, altså afslappet, praktisk og behageligt. Der er ingen dresscode på hoteller eller til middage. I operaen og til balletten er de lokale pænt klædt på, så hvis man vil matche dem, så tag lidt pænt tøj med.

 

HOTELLET

Hotel Metropole: Aspazijas bulvāris 36-38, Centra rajons, Rīga, +371 66 010 300

Det 4-stjernede Hotel Metropole ligger i hjertet af Rigas historiske centrum, kun få skridt fra den centrale markedshal og den lettiske nationalopera. Dette ikoniske hotel, der åbnede i 1871, blander arkitektur fra det 19. århundrede med moderne komfort. Der er lækker morgenbuffet, og man kan få lavet sine spejlæg eller røræg frisk efter ønske.

 

SIKKERHED

At rejse i de baltiske lande er stort set som at rejse i Danmark. Befolkningen er altså ikke mere tyvagtig end den gennemsnitlige dansker. Men som i alle europæiske hovedstæder er der jo et lommetyveri fra tid til anden, så naturlig opmærksomhed på sin pung og taske er anbefalet. Der er ganske få tiggere i landene, mest uden for kirker. 

 

TOILETTER

Toiletter i Riga har mindst samme standard som i Danmark. Der er betjente offentlige toiletter flere steder i byen. ½ € er standardbetaling de fleste steder, så hav altid en mønt i lommen. Og ellers gå ind på en cafe og betal en ½ € for deres venlighed.

 

VAND

I Letland kan vandet fra hanen drikkes. Vand fra hanerne har samme standard som i Danmark. Det tror de lokale ikke altid, så flaskevand er udbredt, men ikke nødvendigt.

 

LÆGEHJÆLP

Læger og hospitaler er af standard som i Danmark. Skulle der opstå sygdom hjælper Baltic Travel naturligvis med at finde en god læge. Vi har også kontakt til online lægeservice i Danmark, så vi altid kan få rådgivning, hvis der opstår en situation med sygdom hos en rejsende.

Man skal naturligvis medbringe den medicin man tager i det daglige, men ellers kan man få alt til alting på apoteker i Riga.

 

TAXI

I Riga er der taxier man enten kan praje på gaden eller lade fx hotellet ringe efter. Prisen er efter danske forhold rimelig. Men man kan køre for meget billige penge ved at downloade en App, der hedder BOLT. Man kan vælge at indsætte et kreditkort, så sker afregning helt automatisk. Men man kan også betale kontant i bilen. Baltic Travel har brugt det i flere år uden problemer. En BOLT bil kommer som regel i løbet af ganske få minutter.

 

HOTLINE

Ring eller send SMS før og under turen 24/7, hvis der behov for information eller hjælp: +45 5123 2739.

 

SOS
112 er nummeret man ringer til, hvis man har behov for hjælp i Riga (politi, ambulance, brand). De taler udmærket engelsk.

 

INKLUDERET I PRISEN

  • Direkte fly fra Billund eller Kastrup og retur
  • 3 overnatninger i dobbeltværelse på det 4-stjernede Hotel Opera i centrum af Riga
  • God morgenbuffet alle dage
  • Transfer fra lufthavn til hotel og retur
  • Guidet tur gennem den gamle by i Riga med dansktalende guide, Aira
  • Afgift til Rejsegarantifonden (Baltic Travel, nr. 3135)
  • Dansk rejseleder med på hele turen

 

OM BALTIC TRAVEL

Baltic Travel blev grundlagt i 2018 af Carl Jørgen Heide, der har mange års erfaring som bosat og arbejdende i Baltikum, der er en af de mest interessante og uudforskede regioner i EU. Grundstenen i Baltic Travels rejser er de ufravigelige principper om høj kvalitet og komfort, i en ramme af unikke oplevelser til både hoved, hjerte og smagsløg.

Baltic Travel logo

 

Ret til ændringer i programmet forbeholdes.

Denne rejse er et samarbejde mellem Baltic Travel og FOF.

Information

  • Dato 05.12.2025-08.12.2025
  • Adresse Billund Lufthavn
    Passagerterminalen 10
    7190 Billund
  • Bemærkninger Ved tilmelding efter 10. oktober tages der forbehold for et ledigt værelse. Du bedes sende en mail, at du har tilmeldt dig rejsen, så vi straks kan finde ud af om der er ledige værelser på hotellet.Indtil 10. oktober 2025 kan der betales depositum på kr. 1.500. Der betales med betalingskort ved tilmelding - eller inden 8 dage efter modtagelse af bekræftelse. Restbeløbet betales 7 uger før rejsen, sammen med eventuelle tillægskøb. Der fremsendes opkrævning på restbetaling inden betalingsfristen. Der foretages enkeltvis tilmelding - selv om man er et par, der skal dele et dobbeltværelse - fordi vi skal kende oplysningerne på hver deltager. Oplys i beskedfeltet i tilmeldingsforløbet HVEM du deler værelse med og dit pas nr.Tillæg for enkeltværelse: kr. 900. Ønsker du enkeltværelse bedes du oplyse det i beskedfeltet i tilmeldingsforløbet. Ønsker du først at betale et depositum, flyve fra Kastrup eller Billund eller fuldpris for enkeltværelse for rejsen, skal du sætte flueben i feltet "Jeg er berettiget til en anden pris end normalprisen", for senere i tilmeldingsforløbets side 2 at få den pris-mulighed. Find feltet ved siden af prisen og skift til den mulighed du ønsker.Deltagelse på turen forudsætter at man er selvhjulpen.Købet kan ikke fortrydes. Det anbefales at tegne en afbestillings- og rejseforsikring.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Fredag 05.12.2025 08:20-19:20 Billund Lufthavn Baltic Travel - Carl Jørgen Heide
2 Lørdag 06.12.2025 09:00-18:10 Billund Lufthavn Baltic Travel - Carl Jørgen Heide
3 Søndag 07.12.2025 09:00-18:10 Billund Lufthavn Baltic Travel - Carl Jørgen Heide
Se alle Se færre
Carl Jørgen Heide (fra 2018)
Rejseleder

Baltic Travel - Carl Jørgen Heide

Rejseleder og grundlægger af Baltic Travel.

Carl har boet og arbejdet i de baltiske lande i 8 år, og har et indgående kendskab til landenes historie, politik og kultur, som det er hans hjerteblod at øse af og dele med rejsegæsterne.  

Carl har arbejdet med turisme og konferenceplanlægning, og forstår sig på kunsten at være vært, vise rundt, fortælle lokale anekdoter og få folk til at føle sig både vel underholdt og godt tilpas.

Metropole Hotel

Metropole Hotel i Rigas centrum
Balletten Nødeknækkeren i nationaloperaen i Riga
Fra balletforestillingen om Nøddeknækkeren i nationaloperaen i Riga.
Balletten Nødeknækkeren i nationaloperaen i Riga
Fra balletforestillingen om Nøddeknækkeren i nationaloperaen i Riga.