Skip to content
Trakai middelalder-slot i Vilnius

Specialtur til Litauen

Kulturhistorisk specialtur til Litauen

6 dage fyldt med unikke oplevelser i det autentiske Litauen

Få et insider-perspektiv på Litauen med fokus på politik, gastronomi og kultur. Inkl. besøg på den danske ambassade i Vilnius. Arrangeret i samarbejde med den litauiske konsul, Henny Sidelmann.

DAGSPROGRAM

 

DAG 1 - onsdag den 3. september

Direkte fly med SAS fra Kastrup kl. 12:40, ankomst til Vilnius kl. 15:10

Transfer til Hotel Domus Maria, ankomst til hotel kl. 16:00.

Kl. 19:00 Middag på restaurant Bazilonai, 5 minutters gang fra hotellet.

eller

Afrejse fra Billund med AirBaltic kl. 14:15 med transfer i Riga, ankomst til Vilnius kl. 20:45

Transfer til Hotel Domus Maria, ankomst til hotel kl. 21:30, hvor der venter lidt sandwich og øl/vin samt en flaske ”bobler” på værelset, som en venlig hilsen, da man ikke med denne afgang kan deltage i middagen på Restaurant Bazilonai.

eller

Afrejse fra København med AirBaltic 08:15 med transfer i Riga og ankomst til Vilnius kl. 14:50

Transfer til Hotel Domus Maria, ankomst til hotel kl. 16:00.

Kl. 19:00 Middag på Restaurant Bazilonai, 5 minutters gang fra hotellet.

 

DAG 2 - torsdag den 4. september

Morgenmad på hotellet

09:30 - 12:30 Introduktion til Vilnius og Litauens historie ved en slentretur med dansk guide fra hotellet og gennem den gamle by til katedralen.

13:00 Frokost med traditionelle litauiske retter i Berneliu Uzeiga, en hyggelig litauisk restaurant i Slotsgade (Pilies g).

15:00 Afgang fra Katedralen til Trakai, hvor vi skal besøge den imponerende borg smukt beliggende i Svanesøen og høre lidt mere om konger og storhertuger, der regerede Litauen.

Vi skal også høre om karaimerne, en tyrkisk folkegruppe fra Krim, som Vytautas den store i 1398 bragte til Trakai som vagt og tjenestefolk på borgen, i alt 300 familier.

Denne folkegruppe har bevaret deres tro, deres traditioner og vigtigst af alt deres sprog. Derfor benævnes Trakai også som karaimernes verdenshovedstad.

Middagen indtager vi i Trakai og er en traditionel karaimisk middag med suppe, kibinai med lam eller kylling og som dessert, en sød kage.

Vi er tilbage på hotellet klokken 20:00 og kan nu nyde aftenen i smukke Vilnius, en slentretur gennem de stemningsfulde gader, og måske en "night cap", inden dynen kalder.

 

DAG 3 - fredag den 5. september

Efter morgenmad på hotellet starter vi dagen på den danske ambassade i Vilnius, hvor vi bliver modtaget af den danske ambassadør Grete Silassen.

Hun vil dels vil fortælle om ambassadens daglige arbejde, men også give et tilbageblik til 24. august 1991 hvor Danmark som det første land i verden anerkendte og genoptog de diplomatiske forbindelser med det frie Litauen.

Dagen er helt dedikeret til kampen for frihed, en kamp der startede da Litauen blev besat af Sovjetunionen i 1944, og blev omdannet til en sovjetisk republik.

Frihedskampen foregik i mange år som en direkte krig mellem “Skovbrødrene”, frihedskæmpere der boede i de store skove og herfra angreb sovjetiske styrker.

Det var den længste guerillakrig i Europa, der varede fra 1944 til den sidste partisan blev skudt i 1956.

Årene efter blev frihedskampen mere en folkelig bevægelse, der manifesterede sig i dannelsen af Sajudis, en politisk bevægelse ledet af Prof. Landsbergis.

I dagens løb skal vi besøge TV-tårnet, der var i centrum for de voldsomme begivenheder 11.-13. januar 1991 mellem befolkningen og sovjetiske styrker, og som resulterede i 13 døde og 800 sårede som var tæt på at blive et virkeligt blodbad.

Vi skal besøge Heltekirkegården, hvor ofrene fra begivenhederne ligger begravet.

Vi skal også forbi parlamentet, den røde plads, der nu ikke længere er rød og vi skal besøge det frygtindgydende KGB-hus, hvor tortur og drab var en daglig foreteelse.

Vi skal også høre om de 2 millioner mennesker, der den 23. august 1989 holdt hinanden i hånden i en lang ubrudt kæde fra katedralpladsen i Vilnius til torvet i Tallinn, på 50 årsdagen for Molotov-Ribbentrop aftalen, der i hemmelighed delte Europa mellem sig.

Vi har aftale med to spændende mennesker, begge aktive i frihedskampen og i den senere politiske opbygning af landet om at deltage hele dagen som guider og fortællere, et scoop af have fået kontakt til disse to.

Frokosten spiser vi på Mano Guru, som er et succesfuldt projekt, hvor folk på kanten kommer tilbage i et godt liv.

Middagen klokken 19:00 er bestilt på Restaurant Neringa, der var den fineste restaurant i Vilnius under sovjettiden, og stadig har en aura af sovjetisk historie i indretning og menukort.

 

DAG 4 - lørdag den 6. september

Vi spiser morgenmad på hotellet og starter dagens program lidt senere, da Vilnius denne weekend festligholder de årlige Capital Days, hvor byen summer af kultur, musik, teater, optræden overalt og utallige udstillinger.

Så der er også afsat timer til på egen hånd at opleve byens fascinerende pulserende liv; bl.a. det store marked med alt inden for kunsthåndværk (design, smykker, keramik, strikvarer, mm).

Markedet strækker sig fra Katedralpladsen og hele vejen op ad Gedimino Avenue.

Men ellers har dagen fokus på det blomstrende kulturliv, der er i Vilnius. Med den litauiske konsul i Danmark, Henny Sidelmann, som døråbner har vi fået adgang til en meget anerkendt kunstner i Vilnius.

Kunstneren hedder Vilmantas Marcinkevicius, og har stærke relationer til Danmark, hvor han har udført flere dekorations-opgaver og blandt andet malet Prins Henrik, Alexandra og Joakim.

Efter besøget hos Vilmantas spiser vi en anderledes frokost på Gusto Blynine.

Vi skal også besøge Savickas Galleri. Augustinas Savickas var født i København i 2019, hvor hans far var litauisk diplomat. Augustinas Savickas gennemgik en interessant karriere gennem sovjettidens begrænsninger for udøvende kunstnere og sluttede sin akademiske karriere som professor ved Kunstinstituttet i Vilnius.

Sønnen, Raimondas, vil introducere os til faderens og sine egne malerier.

Der er to restauranter at vælge imellem, beliggende ved siden af hinanden og begge etableret af- og forsynes med produkter fra danskeren Niels Peter Pretzmann.

Restaurant valg 1: Nineteen18

Her kan vi nyde en helt særlig gourmetoplevelse, en ”10-retters tasting menu” i den Michelin-belønnede Restaurant nineteen18, en restaurant åbnet og drevet af danskeren Niels Peter Pretzmann, der i kulinarisk forstand virkelig har markeret sig i Litauen, dels med egen økologiske farm, dels med flere restauranter og fødevare- butikker.

Han er en mand, der rager højt op i det kulinariske landskab i Vilnius. Niels Peter vil personligt introducere middagen ved at fortælle om sine visioner om egenproduktion af økologiske grøntsager og Angus-kvæg. Middagen er ikke med i rejsens pris, og koster kr. 1.250, inkl. drikkevarer.


Restaurant valg 2: 14 horses

Denne restaurant er nabo til nineteen18, og er som denne også åbnet og drevet af Niels Peter Pretzmann. Råvarerne til restauranten kommer også her primært fra Niels Peters økologiske farm.

Spisekortet er enkelt og godt: Man kan vælge 2 forretter, en hovedret og en dessert. Middagen er ikke med i rejsens pris og koster kr. 450, inkl. drikkevarer.

Der er naturligvis også en 3. mulighed, at man selv finder et spisested efter eget ønske, sult og smag.

 

DAG 5 - søndag den 7. september

Efter morgenmaden er der 3 tilbud for dagen (der kan kun vælges én):

  1. En hel dag i Vilnius på egen hånd

    Hvor man måske vil deltage i en ceremoni i en af de mange kirker, katolsk, græsk-katolsk, russisk-katolsk, polsk- katolsk eller blot nyde alle festlighederne i anledning af Capital Days.

    Vilnius er den by i Europa med flest kirker per km2.

    Man kan også besøge Uzupis på den anden side af floden Vilnele, en slags fristad med egne love, der fx siger, at her er en hund en hund.

    Og så er der sikkert en koncert eller et museum man gerne vil se. Vagtskiftet foran præsidentpalæet klokken 12:00 er også en oplevelse.


  2. 09:00 - 15:00 Udflugt til øko-farm

    Udflugt til Pretzmanns 600-hektar store økologiske farm. Her vil en guide vise os rundt og turen slutter med en delikat og sund frokost i restauranten Red Brick, hvor islændingen Arnór Ingi Bjarkason regerer i køkkenet. Frokosten er tilberedt af økologiske råvarer, der er dyrket og opdrættet på farmen, og består af flere forskellige retter, afhængig af årstidens udbud.

    Udflugten er tilkøb og koster kr. 850 inkl. transport til og fra farmen, guidet tour på farmen og en usædvanlig lækker frokost i farmens restaurant.


  3. Kl. 09:00 - 17:00 SPA-udflugt og wellness
  4. Udflugt til Druskinikai, en dejlig by 100 kilometer fra Vilnius En imponerende sundheds- og wellnessoase, der har et utal af spa-og wellness tilbud, mange hoteller, sanatorier, vandland, restauranter.

    Samtidig med turen bestilles kan man bestille 3 timers forkælelse på Gydykla Spa - en forkælelse, der indeholder dampbad, mineral pool, sauna, terapeutisk mudderbad, helbredende brusebad for forbedret cirkulation og muskelspændinger, saltbad, body scrub med salt og honning, klassisk massage og hvile med en kop te.

    Alt dette for kun kr. 400.

    På vejen besøger vi en historisk landsby samt et mindested for en terror begivenhed under 2. Verdenskrig.

    Denne udflugt er tilkøb og koster kr. 250, uden frokost og behandlinger.


Kl. 19:30 mødes vi alle på hotellet for at gå til 10 minutter til en afslappet, uformel afskedsmiddag på Restaurant Lokys i Glasgaden (Stikli g.).

 

DAG 6 - mandag den 8. september

For rejsende til København med SAS:
Morgenmad på hotellet
Kl. 14:00 Transfer fra hotel til lufthavn
Afgang Vilnius kl. 15:50, ankomst København kl. 16:20

eller

For rejsende til Billund med AirBaltic med skift i Riga:
Kl. 07:00 Transfer fra hotel til lufthavn
Afgang Vilnius kl. 09:05, Ankomst Billund kl. 13:35
(Alle rejsende til Billund får en voucher på 15 € til morgenmad i lufthavnen)

eller

For rejsende til København med AirBaltic med skift i Riga:
Morgenmad på hotellet
Kl. 14:00 Transfer fra hotel til lufthavn
Afgang Vilnius kl. 15:30, Ankomst København kl. 19:25

 

PRAKTISKE INFORMATIONER


AFGANG og Check-in

Direkte fly med AirBaltic fra henholdsvis Billund og København.

 

FORSIKRING

Baltic Travel er medlem af Rejsegarantifonden.

Rejsegarantifondens logo med Baltic Travels nummer

Baltic Travel har derudover tegnet en erhvervsansvarsforsikring, der dækker det ansvar et firma har.

Egen forsikring må man selv sørge for. Medbring det Blå Sygesikringskort. De fleste familieforsikringer har som tillæg en årsrejseforsikring, der dækker det meste. Snak med forsikringsselskabet. Ønsker man yderligere dækning kan en forsikring nemt tegnes på nettet for et mindre beløb.

 

PAS

Husk at medbringe pas og sygesikring (det blå kort).

 

VALUTA OG BETALINGSKORT

Valuta er i €. Der kan betales med kort stort set over alt. Der er hæveautomater overalt. Man behøver ikke at tage mange penge med.

 

BAGAGE

I flyet kan hver rejsende medbringe 8 kg håndbagage og 23 kg indchecket bagage. Det er det der betalt for.

Man kan naturligvis rejse med den bagage man ønsker, men vær opmærksom på, at man selv skal håndtere og bære sin bagage.

 

Følgende gode råd kan måske være til nytte:


DRESSCODE

Man rejser som man ellers ville gøre som familie på tur, altså afslappet, praktisk og behageligt. Der er ingen dresscode på hoteller eller til middage. I operaen og til balletten er de lokale pænt klædt på, så hvis man vil matche dem, så tag lidt pænt tøj med.

 

HOTELLET

Domus Maria: Aušros Vartų g. 12, Vilnius, 01303 Vilnius, +370 5 264 4880

Hotellet ligger i Vilnius’ absolutte hjerte, og er et ombygget kloster. Værelserne er gode med behagelige senge, og spartansk men hyggeligt indrettet. Der er en varieret morgenbuffet hver morgen mellem klokken 8 og 11.

 

MÅLTIDER

Der er morgenmad på hotellet, og de fleste frokoster og middage er inkl. De specialmåltider, der skal vælges til, bestilles på forhånd ved henvendelse til carl@baltictravel.dk.

 

SIKKERHED

At rejse i de baltiske lande er stort set som at rejse i Danmark. Befolkningen er altså ikke mere tyvagtig end den gennemsnitlige dansker. Men som i alle europæiske hovedstæder er der jo et lommetyveri fra tid til anden, så naturlig opmærksomhed på sin pung og taske er anbefalet. Der er ganske få tiggere i landene, mest uden for kirker. 

 

TOILETTER

Toiletter i Riga har mindst samme standard som i Danmark. Der er betjente offentlige toiletter flere steder i byen. ½ € er standardbetaling de fleste steder, så hav altid en mønt i lommen. Og ellers gå ind på en cafe og betal en ½ € for deres venlighed.

 

VAND

I Letland kan vandet fra hanen drikkes. Vand fra hanerne har samme standard som i Danmark. Det tror de lokale ikke altid, så flaskevand er udbredt, men ikke nødvendigt.

 

LÆGEHJÆLP

Læger og hospitaler er af standard som i Danmark. Skulle der opstå sygdom hjælper Baltic Travel naturligvis med at finde en god læge. Vi har også kontakt til online lægeservice i Danmark, så vi altid kan få rådgivning, hvis der opstår en situation med sygdom hos en rejsende.

Man skal naturligvis medbringe den medicin man tager i det daglige, men ellers kan man få alt til alting på apoteker i Riga.

 

TAXI

I Riga er der taxier man enten kan praje på gaden eller lade fx hotellet ringe efter. Prisen er efter danske forhold rimelig. Men man kan køre for meget billige penge ved at downloade en App, der hedder BOLT. Man kan vælge at indsætte et kreditkort, så sker afregning helt automatisk. Men man kan også betale kontant i bilen. Baltic Travel har brugt det i flere år uden problemer. En BOLT bil kommer som regel i løbet af ganske få minutter.

 

HOTLINE

Ring eller send SMS før og under turen 24/7, hvis der behov for information eller hjælp: +45 5123 2739

 

SOS

112 er nummeret man ringer til, hvis man har behov for hjælp i Riga (politi, ambulance, brand). De taler udmærket engelsk.

 

INKLUDERET I PRISEN

  • Direkte fly med SAS fra København eller fly med AirBaltic fra Billund og København med transfer i Riga
  • 5 overnatninger på Domus Maria i dobbeltværelse med eget bad og toilet
  • Morgenmad alle dage
  • 8 frokoster og/eller middage, alle med drikkevarer inkl.
  • Transfer fra og til lufthavnen i Vilnius
  • Guidet rundtur i den gamle by i Vilnius med dansktalende guide
  • Udflugt med frokost til den imponerende borg i Trakai smukt beliggende i Svanesøen
  • Udflugt med frokost til det økologiske landbrug ejet af Niels Peter Pretzmann (tilvalg)
  • Udflugt til Druskininkai med mulighed for en anderledes spa-oplevelse (tilvalg)
  • Afgift til Rejsegarantifonden
  • Dansk guide med på hele rejsen


Rejsen koster med ovenstående og med direkte fly SAS fra København og retur kr. 9.600 pr. person i dobbeltværelse med eget bad og toilet.

Rejsen koster med ovenstående og med AirBaltic fra Billund eller København og retur med transfer i Riga kr. 8.200 pr. person i dobbeltværelse med eget bad og toilet.

NB: Enkeltværelsestillæg for begge er kr. 1.500.

 

OM BALTIC TRAVEL

Baltic Travel blev grundlagt i 2018 af Carl Jørgen Heide, der har mange års erfaring som bosat og arbejdende i Baltikum, der er en af de mest interessante og uudforskede regioner i EU. Grundstenen i Baltic Travels rejser er de ufravigelige principper om høj kvalitet og komfort, i en ramme af unikke oplevelser til både hoved, hjerte og smagsløg.

Baltic Travel logo

 

Ret til ændringer i programmet forbeholdes.

Denne rejse er et samarbejde mellem Baltic Travel og FOF.