Skip to content
München

Smukke Bayern

München, Øl, Olympisk Stadion, Berchtesgaden og Wörlitz

Kulturrejse til det smukke Bayern med udflugt til Hitlers Ørnerede, Lille Berlin, Hannoverisch Münden, Würzburg, samt Hundertwassers byggerier

Skøn rejse til Bayerns hovedstad München. Vi oplever en masse på alle 7 dage og overnatter i skønne smukke byer på såvel ud-, som hjemtur, i form af Würzburg og Wörlitz. Alle steder bor vi centralt i kort gåafstand til centrum og har masser af oplevelser inkluderet. Vi oplever det bedste af München, såvel til fods, som i bus, hvor vi hører om dens storslåede, men også problematiske fortid. Vi ser dens smukkeste bygninger i centrum som rådhuset og Fraeunkirche, og oplever det berømte bryggeri Löwenbräu, hvorpå vi spiser i deres historiske lokaler efterfølgende.

På vej til Bayern gør vi holdt i den charmerende bindingsværks by Hannoverisch Münden, samt overnatter i Würzburg, der ligger fornemt ved floden Main med flotte vinrækker og gamle borge. Vi kan se frem til en fantastisk landskabsudflugt til Alperne, hvor vi skal opleve Hitlers Ørnerede ved at besøge Kehlsteinhaus - på en dag hvor vi også skal se det fremragende museum over nazismens dyrkelse af naturen. Vi besøger ligeledes det olympiske München, hvor vi skal nyde frokost i det olympiske tårn, samtidig med at vi besøger stadion. På vej hjem overnatter vi i det charmerende slots-, og haverige, Wörlitz, hvor vi skal på en fredfyldt rotur rundt i haveriget. Inden da har vi besøgt landsbyen Mödlareuth - kaldt Lille Berlin - der under Den Kolde Krig var delt i øst og vest. Den sidste dag står i den farverige kunstner Hundertwassers tegn, hvor vi både ser hans citadel i Magdeburg, samt spiser frokost på hans banegård i Uelzen.

Vi kører rejsen i en 4-stjernet luksusbus og har indlagt 1 overnatning på udturen - den historiske kulturby Würzburg - 4 nætter på det 4-stjernede Hotel Awa i det centrale München - og på vej hjem på det dejlige landhotel Wörlitzer Hof midt i UNESCO-haveriget Wörlitz. Gode 3- og 4-stjernede hoteller der alle har fantastisk beliggenhed med glimrende udsigt. Vi har halvpension på 5 af rejsens 7 dage (ikke på 3. og 4. dag).

Rejsen tager sit udgangspunkt fra Kolding, der vil være mulighed for at stige på langs motorvejen mod grænsen. Se de forventede tider, adresser og flere detaljer om rejsen hos Historiske Rejser.

Dagsprogrammet for rejsen


Inkluderet i prisen er

  • 7 dages kørsel i 4-stjernet luksusbus med flystole, fodstøtter, klimaanlæg, serveringsborde, køleskab og 2 professionelle chauffører med overholdelse af køre-hviletidsregler
  • Alle kendte afgifter, parkeringsafgifter, vejskatter, osv.
  • 6 x overnatning på hotel (morgenmad alle 7 dage - halvpension på hotellerne i Würzburg og Wörlitz - samt 3 yderligere dage)
  • Tillæg for ophold i enkeltværelse andrager kr. 750
  • Afgift til Rejsegarantifonden (Historiske Rejser har nr. 2592)
  • Rejseleder med stor viden om historie og de steder vi besøger
  • Besøg i den charmerende by Hannoverisch Münden
  • Byrundtur i Würzburg
  • Universitetet i München, samt byrundtur i bus
  • Rundtur på bryggeriet Löwenbräu i München med efterfølgende aftensmad inkluderet
  • Byrundtur i München til fods
  • Fantastisk panoramaudflugt til Berchtesgaden (heldagsudflugt)
  • Entre til Hitlers Ørnerede - Kehlsteinhaus i 1834 meter
  • Entre til Dokumentationszentrum Obersalzberg
  • Panoramaruten Rossfeldstrasse på grænsen mellem Bayern og Østrig
  • Det nazistiske München til fods
  • Det Olympiske München med entre til lille tog, det olympiske tårn, stadion, samt frokost inkluderet
  • Rundtur i Mödlareuth - det Lille Berlin inkluderet
  • Haveriget Wörlitz med robåd
  • Zerbst - med Katarina den Stores slot
  • Magdeburg med Hundertwassers Grüne Zitadelle
  • Frokost på Hundertwassers banegård i Uelzen
  • FOF-repræsentant på hele rejsen

Det anbefales at man tegner rejseforsikring, samt afbestillingsforsikring inden rejsen, da det ikke inkluderet i rejsens pris.

Ved spørgsmål til selve rejsen, henvendes eventuelt direkte til Historiske Rejser på mail mail@historiskerejser.dk eller tlf. 20 93 17 14.