Efter opsamling på Fyn og Sønderjylland, går turen mod den smukke kulturby Dresden, hvor vi overnatter første dag. Dagen efter er der tid til at opleve 'Elbens Firenze' med smukke genopførte bygninger som Frauenkirche, Semperoperaen og Zwinger-museerne. Efter frokost går turen smukt igennem efterårsfarverne ind i det bøhmiske Schweiz, hvor vi kører langs Elben med de mange borge og herefter med stop ved Theresienstadt, fæstningsbyen der blev brugt som KZ-lejr med propaganda for øje. Vi bor helt centralt i Prag, hvor vi er få minutter til fods fra Republikpladsen. Vi får rundtur i det gamle centrale Prag – Stare Mesto, hvor vi ser Folkets Hus, Krudttårnet, Wenzelspladsen og Rådhuspladsen med det astronomiske ur, og det jødiske kvarter inden vi slutter ved den smukke Karlsbro. Dagen efter kører vi udflugt ud af byen til Konopiste, Franz Ferdinands jagtslot – her hører vi om Franz Ferdinand og udbruddet på Første Verdenskrig. Vi tager herefter på et godt lokalt bryggeri, hvor vi kombinerer frokost med at høre og smage på god tjekkisk øl. Dagen efter skal vi på tur op til Prags borg hvor vi ser smukke bygninger som Vituskatedralen, den gyldne gade og hører om alkymister og vinduesudsmidninger i Prags historie. Der vil være aftenarrangementer som fælles spisning og sejltur på Moldau.
Ved spørgsmål til selve rejsen, henvendes eventuelt direkte til Historiske Rejser på mail mail@historiskerejser.dk eller tlf. 20 93 17 14.