Er du til Downton Abbey og D-Dag, stormfyldte kyster og hoteller med havudsigt? Så er Sydengland fra Cornwall til Kent og op til Cotswolds lige sagen.
På denne 9 dages rundrejse i det sydlige England venter der utallige store oplevelser! Vi bor i Cornwall og ved Portsmouth – begge steder med havudsigt, samt i Cotswolds 3 nætter. Endelig venter der en stor oplevelse i flamske Gent på turen ud, hvor vi bor i den smukke kanalby med den fantastiske aftenstemning. Herfra kobles de historiske bånd mellem Flandern og England – det hører vi om både ved Ypres og Dunkirk. Fra sidstnævnte by sejler vi til The White Cliffs of Dover. Under klinterne venter en rundvisning med fuld fokus på Dovers forsvarsfunktion i århundreder. Der venter os i det hele taget nogle prisvindende museumsoplevelser både i Portsmouth, hvor D-Day Story er det bedste af sin slags på britisk jord og derudover The Box i Plymouth. Vi balancerer tiden mellem oplevelser og fritid, således kan man se frem til god tid rundt i Cornwall ved Lands End og Marazion, samt i Dorsets perle Lyme Regis. Her føles vi os hensat til romanerne af Jane Austen. Vi besøger både Churchills Blenheim og Bletchley Park hvor Enigmakoden blev brudt. Vi ser nogle af de vigtigste britiske katedraler i Salisbury og Winchester og der er besøg på flymuseet i Andover, hvor Royal Air Force har base. Endelig kommer vi til universitetsbyen Cambridge og til Lady Dianas grav i Althorp, samt har aftensmad inkluderet på hele rejsen, hvor vi hele fire gange er på charmerende restauranter i byerne Gent, Winchester, Stow-on-the-Wold, samt Cambridge.
Rejsen tager sit udgangspunkt fra Kolding, der vil være mulighed for at stige på langs motorvejen mod grænsen.
Alle besøg er eksklusiv entréer.
Det anbefales at man tegner rejseforsikring, samt afbestillingsforsikring inden rejsen.
Spørgsmål om tilmelding og betaling er det FOF Sydjylland man skal henvende sig til. mail: info@fofsydjylland.dk eller tlf. 79 30 85 80
Ved spørgsmål til selve rejsen, henvendes eventuelt direkte til Historiske Rejser på mail mail@historiskerejser.dk eller tlf. 20 93 17 14.