Skip to content
Tilmelding til nyhedsbrev
Alt du bør vide om GDPR, fortrolighed og forsikring, som underviser hos FOF Sydøstjylland.

Vigtig om Tavshedspligt, GDPR og Forsikring

Vigtig om Tavshedspligt, GDPR og Forsikring

Tavshedspligt

De oplysninger, du som underviser modtager om deltagerne, er fortrolige. Deltagerne skal vide sig sikre på, at fortrolige oplysninger forbliver fortrolige.
Vigtigt! Deltageres e-mailadresser og andre kontaktoplysninger er fortrolige og må kun anvendes i forbindelse med afholdelse af det aktuelle kursus. Du må således ikke rette henvendelse til deltagere udover, hvad der vedrører dit kursus hos os.

GDPR

Som underviser skal man være opmærksom, når man behandler personoplysninger om sine deltagere, herunder deltager- og telefonliste. Oplysningerne er udelukkende indsamlet til undervisningsformål og må ikke videregives uden samtykke. Sender du en mail til dine kursister, så skal deres mailadresser stå i Bcc feltet. Sæt gerne os FOF i cc, så vi er orienteret om hvad du har sendt ud fx en velkomstmail.

Du må derfor heller ikke dele deltagernes e-mail-adresser rundt på kurset, med mindre alle har samtykket til, at deres mail må deles med andre.

Forsikring ulykke og tyveri

Du vil være omfattet af FOF’s lovpligtige arbejdsskade- og erhvervsansvarsforsikring, der vil træde i kraft ved ulykkestilfælde i undervisningstiden. Deltagere er ikke omfattet af denne forsikring.

Hverken du eller deltagerne er omfattet af en tyveriforsikring under ophold på skolerne eller i lejede lokaler. Men i de fleste tilfælde vil din egen private forsikring kunne træde i kraft, hvis uheldet er ude.