Skip to content

Kontoret har lukket og vi er tilbage mandag den 9. august 2021. Du ønskes en rigtig dejlig sommer og på gensyn!

Efterfødselstræning og efterfødselsgymnastik hos FOF-Vest

Efterfødsel med barn

Efterfødsel med barn

Tag dit barn med og deltag sammen med andre på Bente Løkke Klemmensens efterfødselshold. Vi mødes i FOF-Vests lokale på Varde Sundhedscenter. Kom i tøj, som du kan bevæge dig i.

Dette hold er baseret på træning og kropsbevidsthed i forbindelse med tiden efter fødslen.

Opstart er, når du er klar til at komme ud af huset efter fødslen. Det er aldrig for sent at gå til efterfødsel.

At samle kroppen igen så den bliver stærk, funktionel og klar til hverdagen.

Der vil være fokus på bækkenbunden, diastase i mavemusklerne og genoptræning af forholdene omkring samarbejdet mellem disse muskelgrupper. Koordination og balance samt styrke og kondition. Afspændingsøvelser til moderen og fokus omkring børnene er en selvfølgelig del af alle mødegangene.

Glæd dig til nogle dejlige og berigende timer sammen med dit barn og andre forældre og børn.