Skip to content
Mandeyoga hos FOF-Vest

Hensyntagende yoga kun for mænd

Hensyntagende yoga kun for mænd

Dette hold er kun for mænd, og det er for dig, der på grund af nogle skavanker ikke kan deltage på et almindeligt yogahold.

Øvelserne fremmer din smidighed, styrke og balance – og det foregår i et roligt tempo med pauser undervejs. Det er en blid form for yoga, hvor vi arbejder med at være til stede i kroppen, mens den bevæger sig. Vi har meget fokus på åndedrættet, både mens vi bevæger os og er i stillingerne.  

Undervisningen starter med en vejrtrækningsøvelse og afsluttes med en afspænding ca. 15 minutter. Imellem det arbejder vi hele kroppen igennem, og hver gang er der fokus på et bestemt sted i kroppen, f.eks. nakke/skuldre, ryg, hofter, fødder eller bindevæv. 

Jeg lægger meget vægt på, at deltageren lytter til sin egen krop. Hvis noget er for vanskeligt eller ikke føles rigtigt for dig, kan du springe over, eller jeg viser en anden måde at lave stillingen på. For eksempel kan nogle af øvelserne laves på en stol. Eller hvis balancen er udfordret, kan man i balanceøvelserne støtte sig til en væg. 

Du kan deltage, uanset om du kender til yoga eller ikke har prøvet det før. Der tages individuelle hensyn, og der er max. 7 deltagere på holdet.