
FOF Sydvestjylland
Slidgigt træning
Skånsom træning ved slidgigt i hofte, knæ, ryg, nakke og skuldre – med øvelser, der mindsker smerter, styrker musklerne og gør hverdagen lettere.
Slidgigt – skånsom træning med fokus på bevægelse og bedre hverdag
Denne kursuskategori henvender sig til dig, der lever med slidgigt (arthrose) eller følger efter skader som piskesmæld, ryg- og bækkenproblemer. Træningen er skånsom, målrettet og udviklet til at lindre gener, styrke musklerne omkring de belastede led og give dig større tryghed i hverdagsbevægelser.
Hvad får du ud af træningen?
Du lærer øvelser, der øger muskelstyrken og forbedrer bevægeligheden i hofte, knæ, nakke, skuldre, ryg og bækken. Mange oplever færre smerter, lettere gangfunktion og bedre balance i kroppen. Træningen kan for nogle mindske behovet for operation – og for dig, der allerede har været opereret, kan den støtte vejen tilbage til en stærkere hverdag.
Sådan foregår undervisningen
Træningsprogrammerne består af:
skånsom opvarmning
styrketræning af de vigtigste muskelgrupper
øvelser for mere hensigtsmæssig brug af leddene
udspænding og bevægelighedstræning
Vi bruger redskaber som elastikker og bolde. Øvelserne foregår både stående og på måtte, og underviseren guider dig sikkert gennem hele forløbet.
For hvem?
Kurserne er for dig med slidgigt i hofte og knæ, dig med ryg- og nakkeproblemer eller dig, der har gener efter skader. Du behøver ikke forudgående træningserfaring – vi tilpasser altid tempo og øvelser.
Ved tilmelding og betaling til hensyntagende hold, bekræfter du, at du har et handicap, der relaterer sig til den undervisning, som du modtager på et hensyntagende hold hos FOF Aftenskolen Sydvestjylland. Din tilmeldingsbekræftelse er din erklæring og underskrift på din deltagelse på holdet.