
Dette hensyntagende varmtvandshold er for dig, der ikke kan deltage på almindelige bevægelses- eller træningshold. Holdet er særligt relevant ved fx piskesmæld, gigt, dårlig ryg, osteoporose, stress, depression, diabetes og andre tilstande, hvor skånsom træning er nødvendig.
Varmtvandstræning giver støtte, lindring og større bevægelsesfrihed, fordi vandet bærer kroppen og reducerer smerter. Undervisningen foregår på små hold og tilpasses den enkelte deltager, så du kan træne trygt i dit eget tempo.
Vi arbejder med styrke, bevægelighed, venepumpe-øvelser og blid udspænding, og du får øvelser med hjem, som også fungerer i hverdagen. Hver undervisningsgang afsluttes med rolig afspænding i varmt vand.
Du er i gode hænder hos vores fagprofessionelle, engagerede undervisere, der løbende videreuddanner sig og sikrer en tryg og kompetent ramme.
Kurset foregår i varmtvandsbassin og er målrettet hensyntagende deltagere. Medbring badetøj og håndklæde.
Ved tilmelding og betaling til hensyntagende hold, bekræfter du, at du har et handicap, der relaterer sig til den undervisning, som du modtager på et hensyntagende hold hos FOF Aftenskolen Sydvestjylland. Din tilmeldingsbekræftelse er din erklæring og underskrift på din deltagelse på holdet.
Læs mere