
FOF Sydvestjylland
Skånsom varmtvandstræning kun for mænd – et hensyntagende hold med fokus på lindring, styrke og bedre bevægelighed i trygge rammer.
Dette hensyntagende varmtvandshold er målrettet mænd, der har brug for et roligere tempo, ekstra støtte eller ikke kan deltage på almindelige træningshold. Holdet er relevant ved fx dårlig ryg, gigt, piskesmæld, osteoporose, stress, depression, diabetes og andre tilstande, hvor kroppen kræver særlig opmærksomhed.
Varmtvandet gør bevægelse lettere: det bærer kroppen, mindsker smerter og giver en større frihed i led og muskler. Det betyder, at du kan træne både mere skånsomt og mere effektivt.
Vi arbejder med styrke, bevægelighed, venepumpe-øvelser og blide stræk – og alle øvelser tilpasses deltagernes individuelle behov. Du får samtidig konkrete bevægelser med hjem, som kan hjælpe i hverdagen.
Hver lektion afsluttes med rolig afspænding i det varme vand, så kroppen falder til ro.
Du er i sikre hænder hos vores fagprofessionelle undervisere, som har stor erfaring med hensyntagende træning og løbende videreuddanner sig inden for området.
Kurset foregår i varmtvandsbassin og udbydes som hensyntagende undervisning for mænd. Medbring badetøj og håndklæde.
Ved tilmelding og betaling til hensyntagende hold, bekræfter du, at du har et handicap, der relaterer sig til den undervisning, som du modtager på et hensyntagende hold hos FOF Aftenskolen Sydvestjylland. Din tilmeldingsbekræftelse er din erklæring og underskrift på din deltagelse på holdet.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere