
Kan du lide at synge, og vil gerne gøre det mere? God idé, for det er rigtig godt for dig. Sangunderviser Per Bach Nissen fortæller om, hvad man skal vide, før man starter til sang.
Stemmearbejde er utroligt godt for mennesket at komme i kontakt med. Det handler meget om vejrtrækning og om at støtte stemmen ordentligt – blandt andet via solar plexus. Når man mærker den forbindelse, falder meget andet også på plads: følelser, stress, uro osv.
Jeg oplever for eksempel ofte mennesker med stress, hvor vejrtrækningen sidder helt oppe i brystet. Når man får luften længere ned i kroppen, kan man komme lidt væk fra stresspunktet og begynde at se tingene mere udefra. Det har stor betydning, især hvis man har været presset gennem længere tid.
Sang giver også en større kropsbevidsthed. Mange tænker ikke over det, men når du taler, bruger du jo også sangstemmen. Derfor handler stemmetræning ikke kun om at synge rent, men også om at lære sin stemme og sin krop bedre at kende.

Man kan godt kalde sang og stemmetræning for en slags yoga for stemmen. Man arbejder med at gøre stemmelæberne mere elastiske og bruge stemmen i musikken – og til hverdag - uden slitage. Det handler blandt andet om strubehovedet og om teknik, så stemmen kan holde.
Der er også en helt særlig følelse af velvære i sang. Man får det simpelthen skønt – bliver nærmest høj. Det påvirker noget følelsesmæssigt i os.
Samtidig kan man fordybe sig musikalsk, lære noder og arbejde med forskellige stilarter. Klassisk sang er ofte et rigtig godt udgangspunkt, også hvis man senere vil synge andre genrer. Når man får styr på teknikkerne, bliver det meget sjovere at arbejde med både klang, udtryk og stemmekraft.
For mig er det vigtigste egentlig klangen. Og klangens evne til røre andre mennesker følelsesmæssigt.
Og så er det fantastisk at opleve mennesker, som måske er kommet lidt op i alderen, genfinde deres høje toner igen.
Der er også en helt særlig følelse af velvære i sang. Man får det simpelthen skønt – bliver nærmest høj. Det påvirker noget følelsesmæssigt i os.
Du lærer din stemme at kende og at bruge den. Nogle kommer “kun” fordi de gerne vil synge, men der følger rigtig ofte meget andet med.
Jeg oplever for det første, at sangen og stemmetræningen kan give en bedre kropsholdning og kropsfornemmelse. Og på det mere personlige plan ser jeg ofte, at både selvtillid og selvstændighed vokser.
For mange af mine kursister bliver den ugentlige sangtime et slags frirum i en travl hverdag, eller i den livssituation, de står i. En time hvor man kun beskæftiger sig med sit eget ve og vel, med fuldt fokus på kroppen, stemmen og musikken.
Nervøsitet er helt almindeligt. Stemmen er jo meget personlig, så det kan godt føles nervepirrende at komme til sin første sangtime.
Men de fleste bliver hurtigt overbeviste, når de først oplever, hvordan undervisningen er, og hvilken helt umiddelbar effekt det har. Mange ender faktisk med at bede om flere timer ret hurtigt.
Det mest inspirerende er mødet med så mange forskellige mennesker. Jeg underviser alt fra unge teenagere til mennesker på 94 år, som parkerer rollatoren og giver sig til at synge.
Mine kursister er en meget bred skare, men med udgangspunkt i stemmen er der også noget meget fællesmenneskeligt i det hele. Styrken i stemmen, den rensende effekt sang kan have, og alle de ting der kommer snigende helt ubevidst.