
Hvorfor er jeg så træt, selv når jeg prioriterer min søvn? Hvis du har spurgt dig selv om det, er du ikke alene. Og måske tænker du at hvile mest er noget med at få 8 timer under dynen eller ligge og lade op på sofaen. Men det er faktisk ikke helt rigtigt.
For at være udhvilet, har du nemlig brug for hele 7 slags hvile – så læs endelig videre, hvis du går og føler dig ekstra vintertræt. Vi gør dig klogere på hviletyperne, og på hvor og hvordan du får dem. Så kan du gå resten af vinteren i møde med lidt mere overskud og energi.

Du kommer i underskud af emotionel hvile, når du konstant sætter andre først – og det kan være en svær vane at slippe. En måde du kan øve dig på, er faktisk ved at fordybe dig i en hobby; enten noget helt nyt eller noget du tidligere har været glad for. Så får du nemlig et rum der er dit eget, og gør noget for din egen skyld
Social hvile handler ikke kun om at have alenetid, men også om at omgive dig med mennesker der giver dig energi. Selvfølgelig med venner, men også i de selvvalgte fællesskaber du går ind i som voksen: fællesskaber med nærvær, sammenhold og god stemning. Og tro os: dem har vi mange af hos FOF Aftenskolen.
Den spirituelle hvile får du, når du føler meningsfuld forbindelse. Meditation er en meget populær (og ældgammel) måde at dyrke den spirituelle hvile på, og det behøver bestemt ikke have noget med religion at gøre. Du kan også opleve meningsfuld forbindelse når du befinder dig i naturen eller din have; her bliver årstidernes skiften og tidens gang tydelige.





Den fysiske hvile kan både være passiv, når du sover om natten eller tager en lur, og mere aktiv når du laver rolig yoga eller får massage. Særligt den rolige yin yoga og den kropsterapeutiske yoga fremmer den fysiske hvile.