
Hvordan kommer jeg i gang med pilates? Hvad skal jeg kunne, inden jeg starter til pilates? Izabella Frederiksen er erfaren underviser i pilates i Køge, Solrød, og Hvalsø, og hun guider dig godt i gang.
Pilates er populært. Bevægelsesformen, hvor du styrker din kernemuskulatur, har været på programmet længe, men i de senere år fået en opblomstring, hvor flere og flere vælger pilates til, når de skal finde noget at gå til.
Er du en af os, der pludselig mærker en lyst til at dyrke pilates? Vi spurgte en af vores mest erfarne pilateseksperter Izabella Frederiksen, hvordan man bedst starter til pilates.
Hun har taget mange nye pilateskursister ind, og gennem vores lange pilateskurser set, hvor hurtigt det går for kursisterne med at blive tryg i pilatesøvelserne.
Du behøver hverken være smidig, stærk eller erfaren for at starte til pilates – du skal bare møde op. Pilates er for alle kroppe og alle niveauer. Træningen tager udgangspunkt i dér, hvor du er, og hjælper dig med at opbygge styrke, stabilitet og kropsforståelse i dit eget tempo. Det eneste, du skal medbringe, er lysten til at få det bedre i din krop.
Forvent en time, hvor du virkelig mærker din krop – på den gode måde. Du bliver guidet gennem effektive, kontrollerede øvelser, der styrker din core, forbedrer din holdning og øger din smidighed. Tempoet er roligt, men træningen er dyb og målrettet. Mange går derfra med en følelse af både styrke, lethed og mentalt overskud.
Ingenting. Pilates er ikke noget, du skal kunne – det er noget, du lærer. Øvelserne tilpasses, så du kan være med fra første time, uanset om du er helt ny eller vant til træning. Du bliver trygt guidet hele vejen, så du hurtigt får en god fornemmelse af både teknikken og din egen krop.
Pilates giver dig en stærkere krop indefra og ud. Du opbygger en stabil og funktionel core, forbedrer din kropsholdning og forebygger spændinger og skader. Samtidig får du en øget kropsbevidsthed, som gør en mærkbar forskel i din hverdag – fra hvordan du sidder og står, til hvordan du bevæger dig. Mange oplever også mindre stress og mere ro i både krop og sind.

Ønsker du at forpligte dig til et pilateshold uge efter uge?
Tager du et kursus i pilates med FOF Køge Bugt, er det længere forløb, hvor du møder op hver uge. Du ved, at du skal til pilates hver tirsdag (eller mandag, onsdag, torsdag eller fredag), og der skal virkelig gode undskyldninger til for at blive hjemme. Pilates i FOF Køge Bugt er for dig, der vil forpligte dig til mere end bare at gå til pilates engang imellem.
Vil du have en underviser, der kender dig og dine behov?
Vores pilateshold er små. Din underviser ved, hvem du er, og hvad du har brug for, og dine holdkammerater regner med, at du kommer.
Din underviser er erfaren og dygtig og kan lære dig pilates samt hjælpe dig med at tage hensyn til eventuelle skavanker.
Vil du fjerne fokus fra præstationer og finde fællesskab omkring pilates?
Her handler det ikke om, hvordan du ser ud, eller hvordan du præsterer. Bare det, at du møder op, gør dig til en del af fællesskabet. Mange går her år efter år og lærer hinanden at kende.