
Kære kommende underviser i akvarelmaling. Vi har et luksusproblem! Vores akvarelhold kører rigtig godt. Men vi kunne godt bruge flere! Derfor søger vi dygtige og inspirerende undervisere til kurser i akvarelmaling.
Er du en erfaren akvarelunderviser, der leder efter et sted at dele din passion for akvarelmaling med vores engagerede kursister?
Vi oplever øget efterspørgsel til akvarelkurser i disse år og søger endnu en underviser til vores hold af aftenskolelærere i kreative fag.
Vi kan tale om, hvor og hvornår du gerne vil undervise, men vi vil meget gerne have flere hold i Roskilde, Køge og på Stevns.
Du bliver timelønnet jf. Folkeoplysningsloven, og vi aftaler timerne sammen
Kontakt os endelig, hvis følgende passer på dig – vi går op i personligheder, ikke formfuldendte ansøgninger:
kan undervise i de grundlæggende teknikker inden for akvarelmaling til både begyndere og letøvede
kan inspirere andre til at komme i gang – uanset ståsted
tror på at vi lærer nye ting bedst, når vi gør det i et rart og hyggeligt fællesskab
kan pirre kursisternes nysgerrighed og lyst til at udfolde sig med akvarellen
Som underviser hos FOF Køge Bugt får du en nøgleposition i vores arbejde, og du er med til at sikre, at vores kursister får den bedste oplevelse.
Vi tilbyder et spændende og givende job i en stærk virksomhed præget af samarbejde, fællesskab og utrættelig lyst til at tilbyde folkeoplysende undervisning for alle, uanset forudsætning.
Vores kursister kommer igen år efter år – både på grund af undervisningen og det varme fællesskab, der opstår, når man lærer noget sammen. Og vores undervisere har det på samme måde. Bare i år har vi fejret mange 10, 20, 25 og 30 års jubilæer blandt vores undervisere.
Som underviser i FOF Køge Bugt ansættes du på timebasis, og aflønningen sker jf. folkeoplysningsloven. Lønnen beregnes i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse om løn- og ansættelsesvilkår for lærere ved undervisning mv. efter folkeoplysningsloven.
Så send din ansøgning til faglig leder Maria Ditlev Rosenvinge på mdr@fof.dk
Du er også meget velkommen til at kontakte Maria på mail med spørgsmål, inden du søger.
Giv endelig også et praj, hvis du kender en der vil passe til stillingen!