
Løbende ansøgningsfrist.
Vi søger løbende nye madundervisere.
Du kunne for eksempel være med til at sætte standarden for madundervisning i det nye lokale i Egedal, hvor Egedal Kommune har bevilget midler til et nyt og flot foreningskøkken til aftenskolerne.
Du kommer med gode ideer og er selv med til at sætte retningen for, hvilke typer madkurser vi udbyder sammen med dig.
Foreningskøkkenet forventes at kunne tage imod kursister fra efteråret 2026, men skriv til os allerede nu, så vi kan sætte holdet.
Du bliver timelønnet jf. Folkeoplysningsloven, og vi aftaler timerne sammen
Vi leder efter dig der:
kan undervise i de grundlæggende teknikker inden for madlavning,
kan inspirere andre til at komme i gang – uanset ståsted
tror på at vi lærer nye ting bedst, når vi gør det i et rart og hyggeligt fællesskab
Som underviser hos FOF Køge Bugt får du en nøgleposition i vores arbejde, og du er med til at sikre, at vores kursister får den bedste oplevelse.
Vi tilbyder et spændende og givende job i en stærk virksomhed præget af samarbejde, fællesskab og utrættelig lyst til at tilbyde folkeoplysende undervisning for alle, uanset forudsætning.
Vores kursister kommer igen år efter år – både på grund af undervisningen og det varme fællesskab, der opstår, når man lærer noget sammen. Og vores undervisere har det på samme måde. Bare i år har vi fejret 10, 20, 25 og 30 års jubilæer mere end ti gange blandt vores undervisere.
Som underviser i FOF Køge Bugt ansættes du på timebasis, og aflønningen sker jf. folkeoplysningsloven. Lønnen beregnes i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse om løn- og ansættelsesvilkår for lærere ved undervisning mv. efter folkeoplysningsloven.
Så send din ansøgning til fagkonsulent Maria Ditlev Rosenvinge på mdr@fof.dk. Du er også meget velkommen til at kontakte Maria på mail med spørgsmål, inden du søger.
Giv endelig også et praj, hvis du kender en der vil passe til stillingen
kan pirre kursisternes nysgerrighed og lyst til at udfolde sig i køkkenet.