
Kig forbi Remisen den 11. juni 2026 og sæt fokus på din sundhed i fællesskab med andre mænd i Randers.
Så kom til en gratis aften med mad, historier og fællesskab.
Torsdag den 11. juni kl. 16.30–19.00
Remisen, J.V. Martins Plads 3, Randers C.
Oplev foredragsholder Jesper Grønkjær, der både er tryllekunstner og fortæller om humoristiske og vilde eventyr fra den virkelige verden.
Få en god snak og inspiration til et sundere og stærkere hverdagsliv ved forskellige stande. Sundhedshøjskolen (Randers Sundhedscenter) giver dig bl.a. viden om livsstilsforløb, nikotinstop og hjælp til at håndtere kronisk sygdom, angst, stress og depression. Huset Tværs giver inspiration til fællesskaber, der støtter den psykiske sundhed.
Vi fra FOF er med hele aftenen og præsenterer forskellige hold du som mand kan deltage i, f.eks. madlavning, meditation eller yoga.
Slut af med en hyggelig fællesspisning, som også er gratis for alle deltagere.
Tag en ven, familiemedlem eller kollega med – alle mænd er velkomne.
Send en SMS til Janne på 21 25 89 36 (Skriv dit navn + MHW).
Tilmeldingsfrist: Tirsdag d. 9. juni.