
Vi har modtaget Sønderborg i Arbejde-mærket 2026!
I 2026 ansøgte vi for første gang om mærket Sønderborg i Arbejde. Den 23. januar deltog vi i fejringen på EUC, hvor vi sammen med andre virksomheder fra Sønderborg Kommune modtog mærket.
Mærket er en anerkendelse af det arbejde, vi gennem årene har udført for at støtte mennesker i udsatte positioner.
Vi ved, hvor stor betydning det har at tage ansvar for vores lokalsamfund og de mennesker, der er en del af det. Derfor er vi altid stolte, når vi kan bidrage til at hjælpe et menneske videre i livet.
Sønderborg i Arbejde-mærket gives til virksomheder, som det forløbne år har ydet en indsats inden for mindst 2 ud af 3 følgende områder:
Det rumlige arbejdsmarked. Virksomheden giver plads til mennesker i udsatte positioner.
Trivsel og sygefravær. Virksomheden forebygger sygefravær og dårlig trivsel.
Uddannelse og livslang læring. Virksomheden bidrager til styrkede kompetencer og uddannelse for fremtidens arbejdskraft.