
Når du skal begynde som underviser, er det vigtigt at huske følgende, som en del af din forberedelse:
Mød i god tid første undervisningsgang.
Vær opmærksom på, at der kan stå kursister udenfor, som ikke ved, hvordan de finder frem til lokalet.
Aftal gerne et møde med fagkonsulent Tatjana Johnsson. email tja@fof-vest.dk inden kursusstart.
Det giver mulighed for at se lokalet og afklare eventuelle spørgsmål.
Besøg lokalet på forhånd.
Undersøg hvilke tekniske faciliteter, der er til rådighed (skærm, projektor m.m.).
Prøv udstyret af, så du ved, hvordan det fungerer.
Sørg for, at du har hentet de nødvendige nøgler, nøglebrikker eller koder.
Undersøg, hvordan du kommer ind på undervisningsstedet.
Vær opmærksom på eventuelle åbningstider eller tidsbegrænsninger for adgang til lokalerne.
Sørg for, at alt er klar inden undervisningsstart.
Husk, at vi ikke kan træffes f.eks. i weekenderne, så du skal kunne håndtere de praktiske forhold selv.
Husk, at undervisning handler om både læring og fællesskab.
Afstem gerne forventninger med deltagerne fra starten.
Lad deltagerne præsentere sig selv.
Det skaber tryghed og gør det lettere at lære hinanden at kende.
Orienter dig om, hvor kaffeautomaten står, hvis du underviser for første gang i for eksempel Esbjerg.
Kort sagt: Vær velforberedt, hav styr på lokaler og adgangsforhold, og vær med til at skabe et godt og trygt læringsfællesskab fra første undervisningsgang. 😊
Tjek, at der er adgang til de ting, du har brug for, f.eks. vand, køkkenrulle eller andre praktiske hjælpemidler.
Lav gerne en liste over de materialer og redskaber, du selv skal medbringe.
Påmind dine kursister via Mit FOF (tjek hjemmesiden og login med din mail) om materialer, de eventuelt selv skal have med.
Afprøv gerne adgangen på forhånd, så du undgår problemer på første undervisningsdag.