Jeg blev uddannet bager i 1991 og har været passioneret omkring faget lige siden. Med 17 år som selvstændig og 18 år som bagermester har jeg opbygget en solid erfaring, som jeg brænder for at dele med andre.
Siden 2012 har jeg undervist i bagerfaget – og det er noget af det mest givende, jeg ved. Jeg tror på, at man lærer bedst, når man har hænderne i dejen – bogstaveligt talt. Derfor kombinerer jeg teori og praksis, så du som deltager får mulighed for at eksperimentere, mærke processen på tæt hold og samtidig forstå den bagvedliggende viden, der sikrer et godt resultat.
Jeg elsker selv at eksperimentere med nye teknikker og ingredienser og deler gerne de guldkorn, jeg har samlet gennem årene – både fra min daglige praksis og fra konkurrencer, fx da jeg deltog i DM og opnåede 3. pladsen i rugbrød.
Mit mål er, at du går fra kurset med ny viden, ny inspiration og – vigtigst af alt – lysten til at arbejde videre med det, vi har lært. For det fantastiske ved bagerfaget er, at vi alle kan lære noget nyt hver eneste dag.
“John har styr på det hele. Han kan selvfølgelig sit håndværk, men han har også styr på logistikken på imponerende vis. Der er god stemning på hans hold.“

Underviser