Skanderborg Debatforum

Kirsten Lehfeldt

 

Karriere og Privatliv

Skuespiller og komiker Kirsten Lehfeldt fortæller om fem årtier i showbusiness. 
Kirsten Lehfeldt har gennem årene gjort sig bemærket som en af landets dygtigste skuespillere i både teater, film, tv-serier og inden for satire og humor. 
Nu fortæller hun åbenhjertigt om sit kald som skuespiller, om succeser og fiaskoer og om gangen på jord som menneske, mor og mormor. Om at være både købmand, legebarn og udpræget levemenneske.
Kom med bag kulisserne på kaotiske filmoptagelser og skabelsen af en perlerække af teaterstykker og comedy med Søs & Kirsten. Kirsten Lehfeldt åbner også døren ind til mere ukendte sider af hendes blanding af alsidigt skuespillertalent, familieoverhoved og menneske med healerevner.
I november 2019 udkom bogen "Kirsten Lehfeldt - en biografi", der er skrevet af forfatter Jacob Wendt Jensen. I bogen fortæller Kirsten Lehfeldt generøst om sit arbejde og sit privatliv. Der er desuden bidrag fra flere end 50 familiemedlemmer, venner og kolleger.
Jacob Wendt Jensen er ordstyrer og interviewer Kirsten Lehfeldt på scenen. 

Kulturhuset Skanderborg

Onsdag den 25. marts 2020 kl. 19:00

Køb billet