
02/12, 03/12 & 04/12
FOF Aalborg
Kom med bag kameraet, når fotograf Rene Schütze fortæller om 30 år med dramatiske begivenheder, kongehuset, kriminalsager og de historier, offentligheden aldrig har hørt.
I 30 år har fotograf Rene Schütze dækket dramatiske begivenheder i Danmark med sit kamera. Grusomme ulykker, opsigtsvækkende kriminalsager og voldsomme brande. Han har fulgt kongefamilien tæt – både når de ønskede det, og når de bestemt ikke gjorde.
Rene Schütze har i årevis dækket de kendte på godt og ondt. I dette foredrag fortæller den erfarne fotograf hudløst ærligt om altid at være parat – 24/7, 365 dage om året. Hvordan er det at blive skældt ud af kronprins Frederik, grine med nu afdøde prins Henrik og diskutere med kronprinsesse Mary?
Hvordan overlever man som fotograf de tragedier, der for altid brænder sig ind på nethinden? Hvor går den usynlige grænse mellem kynisme og moral? Det hele er ikke så sort-hvidt, som mange tror. Selv midt i tragedierne findes også glæde og lyspunkter – historier, vi alle higer efter at høre.
I sit foredrag stiller Rene Schütze skarpt på både sig selv og de store begivenheder, som du har læst om. Du kommer om bag begivenhederne og får et unikt indblik i livet som fotograf, og du får et sjældent indblik i arbejdet bag nogle af Danmarks mest omtalte nyhedshistorier.
Der bliver naturligvis også mulighed for at stille spørgsmål – helt uden høfligt filter.
Oplev dette spændende foredrag hos FOF Aalborg, hvor du kommer helt tæt på et liv levet i nyhedernes tjeneste.
Praktiske oplysninger
Der er unummererede pladser
Din tilmeldingsbekræftelse fungerer som billet (mobil eller print)
Billetter til foredrag og rundvisninger refunderes ikke
Dørene åbner kl. 16:30
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere