
28/10
FOF Aalborg
Oplev Dicte helt tæt på til en stemningsfuld koncert i Aalborg, omgivet af 1000 levende lys. En særlig aften med rå vokal, stærke sange og masser af nærvær.
Glæd dig til en særlig aften, når Dicte indtager scenen til en intim koncert, hvor hendes karakteristiske, rå vokal, stærke sange og nærvær får selskab af lyset fra 1000 stearinlys.
Dicte har gennem årtier været en markant stemme på den danske musikscene – først som frontfigur i 90’er-bandet Her Personal Pain og siden som en succesfuld solokunstner med en konstant nysgerrighed efter at udforske nye musikalske veje.
I 2024 udgav hun sit niende soloalbum, “Let’s Escape” – et livslystent, kompromisløst og fandenivoldsk album med tydelige rødder i 70’ernes rock og soul. Albummet blev flot modtaget og opnåede blandt andet A-rotation på P6 Beat.
Selvom flere af sangene blev skrevet i kølvandet på tabet af Dictes mor, er Let’s Escape først og fremmest fyldt med livskraft. Det er Dicte på et sted i livet, hvor hun tør sige og synge tingene præcis, som hun føler dem – med både kant, varme og en umiskendelig vokal.
Pressen skrev blandt andet:
“På sit niende soloalbum er Dicte mere afklaret end længe hørt, og det afspejler sig i sangene, der står rustikke og med en uimodståelig rusten vokal.”
— GAFFA
“Der er stadig noget så pokkers cool over Dicte, hendes stil og tonen i hendes stemme.”
— GF Rock
“Det er som at høre en rundsav synge i slowmotion. Hun lyder nærmest som Marianne Faithfull her, og hurra for det.”
— Politiken
Denne aften får du mulighed for at opleve Dicte i helt særlige rammer. 1000 stearinlys skaber scenen for en nærværende koncertoplevelse med plads til både de rå toner, de store følelser og de sange, der har gjort Dicte til en af Danmarks mest karakteristiske stemmer.
Der er unummererede pladser
Din tilmeldingsbekræftelse fungerer som billet (mobil eller print)
Billetter til foredrag og rundvisninger refunderes ikke
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere