
28/04
FOF Aalborg
Tag styringen over dine tanker og få mere mental frihed, energi og glæde. Dette inspirerende foredrag giver dig konkrete værktøjer til at håndtere tankemylder, bekymringer og indre uro – uanset om du oplever stress, angst eller blot ønsker mere mentalt overskud i hverdagen.
Er du klar til at tage styringen over dine tanker – og få mere mental frihed, energi og glæde?
Uanset om du kæmper med stress, angst eller lavt selvværd – eller blot ønsker at styrke dit mentale overskud og blive den bedste udgave af dig selv – er dette foredrag for dig.
Indblik i Lyngemetoden – en praksisnær tilgang
Til dette inspirerende foredrag får du indblik i Lyngemetoden – en effektiv og praksisnær tilgang, hvor du lærer at tage kontrollen tilbage fra tankemylder, bekymringer og indre uro.
Du lærer bl.a. at:
håndtere grublerier, overtænkning og tankemylder
navigere i følelser som vrede, uro og usikkerhed
skabe en hverdag med mere nærvær, energi og indre ro
Fokus på nutid og fremtid
Her fokuserer vi ikke på fortiden, men på at skabe en stærk nutid og fremtid.
Du får en forståelse for, hvordan hjernen fungerer – og hvorfor negative tanker ofte dominerer – samt konkrete værktøjer, du kan bruge med det samme.
Hvem henvender foredraget sig til?
Foredraget henvender sig både til dig, der oplever psykisk mistrivsel, og til dig med et sundt mindset, som ønsker at optimere dit mentale fokus og frigive endnu mere energi og overskud.
Praktiske oplysninger
Der er unummererede pladser
Din tilmeldingsbekræftelse fungerer som billet (mobil eller print)
Billetter til foredrag og rundvisninger refunderes ikke
Dørene åbner kl. 18.30
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere