
MANDAG 5/10
FOF Aarhus
FOF Aarhus inviterer i samarbejde med Aarhus Litteraturcenter til foredrag om den ikoniske forfatter Virginia Woolf på Godsbanen. Kom med, når litteraturformidler Camilla Engkjær Laursen dykker ned i Woolfs forfatterskab og undersøger, hvordan hendes skrivestil stadig præger litteraturen i dag.
Virginia Woolf kendes som en forfatter, der er svær at læse, men er hun det?
Litteraturformidler Camilla Engkjær Laursen har i 2026 sat sig for at læse Virginia Woolfs forfatterskab, som har budt på en feministisk efteruddannelse, masser af grin og litterære højdepunkter – oplevelser, hun også løbende har delt på sin Instagramprofil.
Virginia Woolf er blevet en ikonisk forfatter, og under Bag om Kulturen nedbryder Engkjær Laursen ærefrygten for Woolf og trækker tråde til andre bøger skrevet af forfattere med inspiration fra Virginia Woolf.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål og for at købe bøger.
Arrangementet realiseres i et samarbejde mellem Aarhus Litteraturcenter og FOF Aarhus.
Foredraget er gratis, men kræver tilmelding.
Arrangementet finder sted i forbindelse med kulturfestivalen Bag om Kulturen, hvor du blandt andet kan komme backstage i litteraturen og møde dem, der former kulturlivet. Se hele programmet.
Arrangementet afholdes i Vogn 1 på Godsbanen. Se vejviser til Godsbanen.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere