
Torsdag 10/12
FOF Aarhus
Oplev skuespiller og prisbelønnet lydbogsindlæser Ellen Hillingsø til en særlig aften i FOF Aarhus, hvor poesi, melankoli og fortryllelse mødes. Med sin karakteristiske stemme bringer hun H.C. Andersens eventyr Nattergalen til live i en stemningsfuld oplæsning, smukt ledsaget af traditionel kinesisk musik, hvor ord og toner smelter sammen.
Denne aften på Dokk1 sætter Ellen Hillingsø og musiker Poul Høxbro scenen og tager dig med tilbage til det gamle Kina. Ellen formidler det klassiske værk, Nattergalen, mens Poul Høxbro omkranser fortællingen med smukke toner af klassisk og traditionel kinesisk musik på den urgamle kinesiske fløjte, xun, og med klang fra kinesiske gonger, bækkener og klokker. Forestillingen indeholder også en poetisk introduktion sammensat af europæiske nattergaletoner og med tekster af St. St. Blicher og A. E. Brehm.
Få en oplevelse, der både rører sanserne og åbner døren til et univers af skønhed, melankoli og fortryllelse – præcis som eventyret om Nattergalen selv.
Skuespiller Ellen Hillingsø har været en fremtrædende figur ved Mofibo Awards, hvor hun har ageret vært og vundet priser for sin indlæsning af lydbøger.
Der findes mange markante kvinder i Danmark, men der findes kun én Ellen Hillingsø. Grundet hendes alsidige og svært definérbare profil, er hun ikke nem at sammenligne med andre. En ting er dog sikkert, nemlig at hun er et berigende og intelligent menneske, der med stor overbevisning animerer andre mennesker til udvikling. Ellen Hillingsø er en stærk formidler, der med selvironi og ærlighed formår at skabe nærvær og genklang hos sit publikum.
Se hele vores foredragskalender.
Foto: Robin Skjoldborg.
Arrangør: FOF Aarhus i samarbejde med Dokk1.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere