
Mandag 30/11
FOF Aarhus
Kom til et inspirerende foredrag i Aarhus med Lea Fløe Christensen om, hvad der egentlig gør en bog god – og hvorfor det er forskelligt fra person til person.
Hvad er en god bog? Og hvem bestemmer egentlig det?
Litterat og forfatter Lea Fløe Christensen vil med udgangspunkt i sin aktuelle bog En mand med en ged på side 251 fortælle om, hvordan den enkelte læser kan blive bedre til at finde ud af, hvad ‘krogen i bogen’ er, og dermed få lettere ved at finde frem til den næste gode læseoplevelse.
Hvorfor er en god bog for den ene ikke nødvendigvis en god bog for den anden? I foredraget vil Lea med stor faglig erfaring og glimt i øjet fortælle om alverdens forskellige læsertyper, læsehumører og læsesmage. For mens mange voksne mennesker kender deres egen musiksmag eller filmsmag ganske godt, er det ikke sikkert, de er bevidste om, at de på samme måde har en læsesmag. En god bog for den ene er ikke nødvendigvis en god bog for den anden, og faktisk er bogens handling ikke så tit det vigtigste i en læseoplevelse.
Lea vil også give tips til, hvordan vi kan blive bedre til at anbefale og tale om bøger med hinanden.
Foredraget er både rettet mod dig med et aktivt læseliv og dig, der gerne vil læse mere, men måske har svært ved at finde en bog, der fænger.
Lea Fløe Christensen er cand. mag. i Moderne kulturformidling og bachelor i Litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Hun arbejder som litteraturformidler på bl.a. Krogerup Højskole og Brøg Litteraturbar, holder foredrag og underviser. I 2023 blev hun nomineret til årets Blixenpris i kategorien ‘Årets bedste litteraturformidler’. En mand med en ged på side 251 er hendes første bog.
Foredraget er arrangeret i samarbejde med Dokk1 og forlaget TURBINE.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere