
FOF København og Nordsjælland
Oplev 24 arkitekturperler på én havnerundfart. Hør om Københavns transformation fra industrihavn til moderne byrum – fortalt af byrumsguide Frederik Lindskov.
Få en ren saltvandsindsprøjtning af københavnsk stjernearkitektur, når byrumsguide Frederik Lindskov fortæller om forvandlingen af de store havneområder over de sidste 20 år.
Turen går hele vejen rundt i havnen – fra Sydhavn til Nordhavn – og slutter samme sted, som vi starter. Undervejs hører du om 24 udvalgte byggerier – fra Københavns ikoniske arkitektur til nutidens innovative og moderne byrum.
Børsen og Nationalbanken
Den Sorte Diamant og BLOX
Kaktus Towers, Havneholmen og Druknehuset
Metropolis, Havnevigen og Siriustårnene
Papirøen og Operaparken
Det nye Nordhavn med bl.a. BIGs hovedkvarter, Portland Towers og FN-Byen
Og meget mere…
På denne tur får du muligheden for at nyde København fra en helt særlig vinkel – og blive klogere på byens arkitektur og udvikling.
Du kan blandt andet:
Få nye perspektiver på byen
Se og høre om 24 udvalgte arkitekturperler
Få en god oplevelse i fællesskab med andre, der er nysgerrige på byen og dens arkitektur
Vi mødes ved Strömmas kanalbåd, som ligger Ved Stranden ud for Boldhusgade.
Havnerundfarten slutter samme sted, som vi mødes.
Turen varer ca. 2 timer.
Turen er for dig, der er nysgerrig på arkitektur, byudvikling og København set fra en ny vinkel. Uanset om du kender byen godt eller oplever den fra vandet for første gang, kan du glæde dig til en inspirerende tur i godt selskab.
Vil du med FOF København og Nordsjælland på flere oplevelser? Se vores aktuelle ture og rundvisninger i vores turkalender.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere