
FOF København og Nordsjælland
Fordyb dig en hel weekend i blomster og farver. På kurset lærer du at forevige friske buketter eller blomster på tryk til dine egne, originale akvarelværker.
Stilleben med blomster malet i akvarel kræver tålmodighed. Man skal vælge passende pigmenter, vide hvordan man blander farverne og endelig hvor meget vand, der skal bruges.
På dette weekendkursus gennemgår vi alle disse teknikker og du lærer, hvordan du maler i lag, laver farvelaveringer (wash eller aftoning), vådt-i-vådt, og hvordan du tegner over toppen med en skarp våd pensel.
Du vil blive vejledt igennem alle de forskellige øvelser og få rig mulighed for at fordybe dig i kreative proces.
At male et akvarelmaleri kan tage flere timer at færdiggøre! Billedet kan også males i en seance, hvor man bruger lag af friske/hurtige laveringer, anvendt med omhu og omhyggelig planlægning.
Dag 1: Vi skitserer motiver og tegner billeder i blyant og pen. En god tegning er fundamentet for det videre arbejde. Efter en grundig forberedelse af farver, lærer du at mikse vandfarveblandinger og opspænde papir. Vi bruger A3 eller større formater og strækker det i våd tilstand. Underviser viser diverse teknikker med demonstration af akvarelmaleri.
Dag 2: Vi fortsætter med jeres individuelle motiver i stort format. Du lærer bl.a. at planlægge farvelaveringer, tegne med penslen og at sætte billedet i komposition.
Kurset er for alle niveauer, begyndere som øvede. Som inspiration og forlæg bruger vi friske blomster i vaser, undervisers originale akvareller eller fotokopier, fotos eller udklip.
Underviseren taler engelsk og dansk.
Medbring de blomster, som du vil omdanne til akvarelmaleri, gerne både i friske buketter og på tryk eller foto.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere