
14. april
FOF København og Nordsjælland
Hvordan klæder du dig, når kroppen, håret og livet forandrer sig? Garderobeekspert og stylist Laura Terkildsen sætter fokus på alder, overgange og stilskift og giver dig inspiration til farver, snit og nye tøjvaner, så din garderobe passer til den, du er nu.
Denne aften inviterer garderobeekspert og stylist Laura Terkildsen dig med på en inspirerende rejse ind i dit eget klædeskab. Med afsæt i det tøj, du allerede ejer, viser hun, hvordan farver, faconer og styling kan forvandle din garderobe og skabe langt flere muligheder, end du måske tror.
Temaet for denne aften er overgange, alder og stilskift - om at klæde sig til et liv og en krop i forandring. Med afsæt i det tøj, vi allerede har i klædeskabet, kan nye outfits til temperaturskift opstå. Du får viden om farver til gråt hår og snit til skiftende taljemål, så du fortsat kan genkende dig selv og bevare både humør, frihed og kvindelighed.
Vi bruger i gennemsnit kun omkring 60 % af tøjet i vores skabe. Derfor er løsningen på den næste tøjkrise sjældent endnu et køb. I stedet handler det om at få øje på mulighederne i det, du allerede har.
Gennem konkrete eksempler, humor og brugbare værktøjer får du inspiration til at skabe en garderobe, der passer bedre til din hverdag, din personlighed, de forandringer, din krop gennemgår, og dine værdier. Du bliver samtidig klogere på de mekanismer, der får os til at købe tøj på autopilot, og lærer at gennemskue salgstricks, mode-myter og stiltips, der ofte står i vejen for en velfungerende garderobe.
Foredraget tager udgangspunkt i Laura Terkildsens bøger Genopdag din garderobe og Genopdag dine farver og giver dig et nyt blik på dit tøj.
En mere bæredygtig tilgang til tøj handler ikke om afsavn. Den handler om at værdsætte, kombinere og bruge det, du allerede ejer.
Redskaber til at "shoppe" i dit eget skab og finde ro i din personlige stil.
Viden om de mekanismer, der får os til at købe tøj uden egentlige behov.
Indsigt i salgstricks forklædt som stiltips.
Aflivet mode-myter og farveregler, der begrænser mere, end de hjælper.
Konkrete metoder til at skabe flere outfits og mere glæde af dit eksisterende tøj.
Inspiration til en mere bevidst og bæredygtig garderobe.
Alt sammen uden løftede pegefingre – men med masser af grin, genkendelse og nye perspektiver.
Når aftenen er slut, har du værktøjerne til at få mere ud af din garderobe, træffe mere bevidste valg og skabe en stil, der føles mere som dig.
Nej. Du skal blot møde op med nysgerrighed og lysten til at se på din garderobe med nye øjne.
Nej. Fokus er ikke på sæsonens trends, men på hvordan du får mere værdi, glæde og funktion ud af det tøj, du allerede ejer, så det passer til det sted, du er i dit liv.
Foredraget tager udgangspunkt i deltagernes hverdag og udfordringer, men der arbejdes ikke direkte med den enkelte garderobe under selve foredraget. Du får til gengæld værktøjer, som du kan anvende hjemme efterfølgende.
Du får et nyt syn på dit tøj, større forståelse for dine købsvaner og konkrete metoder til at skabe flere outfits, mere stilro og en mere bæredygtig garderobe.

Laura Terkildsen er garderobeekspert, stylist, forfatter og designer med mere end 20 års erfaring. Hun er uddannet fra Designskolen Kolding og har siden 2017 holdt foredrag og undervist i stil, garderober og tøjvaner over hele landet. Gennem sin karriere har hun rådgivet mere end 2.000 mennesker, arbejdet som personlig shopper i Magasin, stylist for Modemagasinet IN og modeekspert på B.T. Hun skriver bøger og bidrager med viden om tøjkultur, forbrug og adfærd i medierne.
Laura holder sig løbende opdateret på den nyeste forskning i garderober, tøj og menneskelig adfærd, hvilket giver et solidt fagligt fundament for hendes formidling. Hun sælger ikke tøj, men hjælper mennesker med at få mere ud af det, de allerede ejer. Derfor finder du heller ingen reklamer hos hende.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere