
FOF København og Nordsjælland
Træd ind i Arne Jacobsens mesterværk, Radisson Collection Royal Hotel – Københavns første skyskraber og et helstøbt designikon. Oplev den originale indretning, historien og det legendariske værelse 606.
Radisson Collection Royal Hotel fra 1960 er designet af den verdensberømte arkitekt Arne Jacobsen og er Københavns første skyskraber og et ægte Gesamtkunstwerk, hvor mange små og store elementer tilsammen udgør en sammenhængende helhed. Følg med på en rundvisning på dette fashionable hotel, hvor alt fra bygningens facade til bestikket i restauranten er tegnet af Arne Jacobsen.
Møbler som Svanen, Ægget og Dråben, der i dag er klassikere, er tegnet til hotellet og prægede indretningen. På rundvisningen med hotellets concierge får du en introduktion til bygningen, hører om Arne Jacobsen og oplever det legendariske værelse 606 der er bibeholdt helt i den oprindelige stil, og for nylig beskrevet i arkitekt Michael Sheridans bog Værelse 606.
FOF Nordsjællands guide mag. art. Bente Hatting Gjelten supplerer med anekdoter og nutidigt perspektiv. Rundvisningen afsluttes med et glas vin og snacks
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere