
FOF København og Nordsjælland
Oplev Ayurvedaens holistiske tilgang til skønhed og velvære på en inspirerende workshop for kvinder. Få indsigt i din unikke kropskonstitution, lær enkle selvplejeritualer og oplev, hvordan gamle ayurvediske principper kan skabe mere balance, energi og velvære i hverdagen.
Ayurveda er Indiens holistiske sundhedssystem, som hjælper os til at forstå menneskekroppen. Navnet betyder ganske enkelt 'viden om livet', og det er præcis det, denne workshop handler om: At give dig konkret viden om din egen krop, så du kan pleje den med mere præcision og omsorg.
Vi begynder med en enkel Dosha-quiz, der afdækker din grundkonstitution – hvilken kombination af de fem elementer, der præger din krop og dit sind. Når du kender dit Dosha, begynder mange ting at give mening: Hvorfor du reagerer, som du gør, hvad du har brug for, og hvad der skaber ubalance.
Herudover arbejder vi blandt andet med:
Dinacharya – Ayurvedaens daglige sundhedsrutiner
Praktiske redskaber til selvmassage, olier, bade og detox
Marma-punkts ansigtsmassage – en massageteknik, der aktiverer ansigtets energipunkter og virker som et naturligt ansigtsløft
Du får et lille sæt udvalgte olier med hjem – til at aktivere, opløfte og afspænde.
Vi afslutter med en kort Ayurvedisk yoga- og meditationssession med fokus på de tre Gunaer – de kvaliteter i naturen og sindet, der styrer vores energi og humør, mere end vi tror.
Workshoppen er for kvinder, der er nysgerrige på Ayurveda, selvomsorg, naturlig skønhed og holistisk velvære. Der kræves ingen forudgående erfaring – blot nysgerrighed.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere