
FOF København og Nordsjælland
Lær at beskære og forme havens træer, buske, roser og klatreplanter, så du styrker både blomstring, frugtsætning og havens udtryk. På havekurset får du konkrete teknikker, inspiration til genbrug i haven og en praktisk demonstration af podning på frugttræer.
Beskæring og udtynding af planterne i efteråret er en vigtig del af havens vedligeholdelse og har stor betydning for blomstring, frugtsætning og havens samlede udtryk.
På dette havekursus får du indblik i, hvordan du beskærer forskellige typer planter korrekt og på det rette tidspunkt.
Du får blandt andet:
Teknikker for beskæring og formning af havens buske, træer, roser og klatreplanter
Idéer til opstamning af buske og træer – for eksempel som alternativ til fældning
Inspiration til at genbruge stammer, grene og andet afklip til kvashegn, insekthoteller og andet, der kan fremme havens dyreliv
En demonstration af, hvordan du kan pode på dine eksisterende frugttræer
Hortonom og havearkitekt AnneMarie Sørensen vil gennemgå de forskellige teknikker både i praksis og ved hjælp af billeder, så du er godt klædt på til selv at gå i gang med beskæring, formning og pleje af haven derhjemme.
Havekurset er for alle haveinteresserede, der gerne vil lære mere om korrekt beskæring og pleje af havens planter, buske og træer. Både begyndere og mere erfarne haveejere kan få ny viden og inspiration.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere