
FOF København og Nordsjælland
Fordyb dig i billedvævning – et roligt og sanseligt håndværk for både begyndere og erfarne. På dette sommerkursus lærer du at skabe unikke vævede billeder og tekstiler med garn, uld og genbrugsmaterialer.
Billedvævning er et håndværk, hvor du med garn og enkle færdigheder kan skabe unikke billeder eller mindre brugstekstiler som tasker, tevarmere, brilleetuier eller små punge.
Det er samtidig en fri væveform, hvor du har god mulighed for at eksperimentere med forskellige materialer som fx uld, plastik og tov.
I princippet kan du væve med alt, der kan bøjes og formes, og lade det taktile udtryk, der opstår undervejs, blive en del af det færdige resultat.
På sommerkurset vælger du selv det motiv og de materialer, du ønsker. Hvis du er nybegynder, kan du begynde med et mindre prøvestykke for at få en fornemmelse af billedvævningens mange muligheder.
Du kan være med på holdet, uanset om du er øvet eller nybegynder. Det kræver kun en væveramme og en pose garn. Projekt og proces planlægges individuelt med underviser.
Hvis du ikke har en væveramme, så kontakt gerne underviser inden første undervisningsgang.
Værk af Lene Leth Nielsen
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere