
FOF København og Nordsjælland
Blender – 3D-modellering – voksne og børn fra 10 år – vinterferie
Tag familien med på et sjovt og kreativt vinterferiekursus, hvor børn og voksne sammen lærer at skabe flotte 3D-modeller i Blender – en sjov og inspirerende introduktion for store som små.
Vinterferieaktivitet for børn og voksne
Tag far, mor eller bedsteforældre med til et kreativt kursus i vinterferien, hvor I kan lære at lave flotte 3D-modeller i det fantastiske og gratis program Blender!
Det er et utroligt godt værktøj, men det kan være svært at komme i gang med – det får I hjælp til her. Dette vinterferiekursus er perfekt som en introduktion til at komme i gang.
Blender kan mange ting, og på dette weekendkursus ser vi specifikt på, hvordan vi kan bruge programmet til at lave 3D-modeller til spil – både karakterer og objekter. Hvis I bare gerne vil i gang med Blender, men ikke er til spiludvikling, så er denne workshop også relevant, da det er de grundlæggende ting, vi lærer. Efterfølgende vil I kunne arbejde videre derhjemme og udforske alle de ting, Blender kan.
Medbring
På dette kursus skal I medbringe egen computer (Windows PC, Mac eller Linux via SteamOS), ekstern mus og gerne numerisk tastatur (integreret eller eksternt). Inden kurset skal I have downloadet og installeret det gratis program Blender fra www.blender.org.com.
Værd at vide
Kurset er for begyndere, så hverken den voksne eller barnet behøver at have nogen forudgående viden om 3D-modellering og Blender.
Prisen dækker én voksen og ét barn. Tilmeld jer i den voksnes navn og notér barnets navn og alder i bemærkningsfeltet. Af hensyn til planlægning og indkøb lukkes kurset for tilmelding ca. 7 dage før kursusstart. Tilmeld jer derfor gerne i god tid, så I er sikret en plads.