
FOF København og Nordsjælland
Kom tæt på dansk kunst gennem seks inspirerende museumsbesøg, hvor vi følger udviklingen fra vikingetidens udtryk til nutidens eksperimenterende samtidskunst. Oplev værkerne på nært hold og få historien fortalt i øjenhøjde.
Den danske billedkunst har sine rødder i vikingetiden, og det er udgangspunktet for denne række af museumsbesøg, der tilsammen fortæller historien om dansk kunst – periode for periode. Med udgangspunkt i konkrete værker hører du om vikingetidens æstetik, døbefonte, altertavler og anden kirkekunst.
Du oplever portrætter, rumudsmykninger og andet i kategorien kongernes selvforherligende kunst. Vi studerer guldalderens idealiserede, ”danske” hverdagskunst, det moderne gennembruds rå realisme.
Derefter bevæger vi os videre til den lysfyldte impressionisme og den åndfulde symbolisme. Når vi kommer ind i modernismen, skal du se formeksperimenter og mærke kraften fra den følelsesladede ekspressionisme og den eksperimenterende surrealisme.
Den brogede samtidskunst sprænger kunstens traditionelle rammer med blandt andet popkunst, minimalisme, performancekunst og installationer. Undervejs møder vi Elisabeth Jerichau Baumann, Anna Ancher, Asger Jorn, Kirsten Justesen og Olafur Eliasson.
Middelalder og renæssance – Nationalmuseet
Renæssance, barok og rokoko – Rosenborg Slot
Nyklassicisme – Thorvaldsens Museum
Dansk guldalder og det moderne gennembrud – Den Hirschsprungske Samling
Modernisme – Statens Museum for Kunst
Samtidskunst – Statens Museum for Kunst
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere