
FOF København og Nordsjælland
Tag med indenfor i Det Færøske Hus og få et levende indblik i færøsk kultur og historie. En hyggelig oplevelse med fortællinger om traditioner, kunst og livet på de maleriske øer i Nordatlanten.
På Vesterbrogade tæt ved Hovedbanegården ligger Det Færøske Hus – et vigtigt samlingssted for færinger i Danmark og for alle med interesse for færøsk kultur.
Som kulturcenter danner huset ramme om foredrag, koncerter, kunstudstillinger, fællesspisninger og traditionelle dansearrangementer, hvor gamle traditioner møder moderne kulturliv i hyggelige omgivelser.
Her inviteres du indenfor til et foredrag, hvor du bliver klogere på Færøernes særlige skikke – bl.a. kædedans, musik og madspecialiteter. Mag.art. Bente Hatting Gjelten vil herudover holde et kort indslag om livet i en præstegård på en fjern ø i 1800-tallet, baseret på hendes families private dagbøger. Du hører bl.a. om, hvordan præster ofte bad for en konge, der allerede var død, fordi nyheder sjældent nåede frem til øerne, og hvordan et dansk æble sendt med båd kunne være noget helt ukendt og eksotisk.
Besøget kan krydres med kaffe, te og kage fra husets hyggelige café. Dette er ikke inkluderet i prisen.
Arrangementet er for dig, der er nysgerrig på færøsk kultur, historie og livsformer. Uanset om du har tilknytning til Færøerne eller blot ønsker at blive klogere på øernes skikke, kultur og historie, kan du glæde dig til en lærerig og hyggelig oplevelse.
Vil du med FOF København og Nordsjælland på flere oplevelser? Se vores aktuelle ture og rundvisninger i vores turkalender.
Foto: Det Færøske Hus.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere