
FOF København og Nordsjælland
Tag med på en stemningsfuld rundvisning på Vestre Kirkegård og oplev fortællingerne om politikere, kunstnere og markante personligheder. En vandring gennem historie og landskab omkring det særlige område kendt som “Det Røde Hav”.
På denne rundvisning på Vestre Kirkegård bevæger du dig gennem et af Københavns mest stemningsfulde og historisk rige områder.
Kirkegården blev anlagt i 1870 i det dengang landlige Valby og rummer i dag et væld af fortællinger om mennesker, der har sat deres præg på Danmark.
Omkring den lille sø – kendt som “Det Røde Hav” – ligger en lang række fremtrædende socialdemokratiske politikere begravet (heraf tilnavnet).
I 2022 døde Ritt Bjerregård, og seks år før det døde hendes gamle modstander og den tidligere statsminister Anker Jørgensen. Begge blev under stor offentlig bevågenhed begravet ved Det Røde Hav på Vestre Kirkegård, hvor de fleste af hundrede års fremtrædende socialdemokrater har fundet deres sidste hvilested – bl.a. Stauning, Steincke, Buhl, Hækkerup, Hedtoft og Krag.
Også enkelte kommunister foruden andet godtfolk er stedt til hvile her – så som Knud Rasmussen, komponisten Carl Nielsen og Herman Bang, der ikke ønskede nogen mindesten på sin grav.
Det enestående smukke haveanlæg omkring "Det Røde Hav"
Gravsteder for centrale socialdemokratiske politikere som Stauning, Krag og Anker Jørgensen
Fortællinger om de politikere og kulturpersonligheder, der ligger begavet på kirkegården
Vi mødes ved hovedindgangen til kirkegården på Vestre Kirkegårds Allé.
Rundvisningen er for dig, der interesserer dig for historie, politik og de mennesker, der har været med til at forme Danmark. Samtidig er det en oplagt oplevelse, hvis du har lyst til en rolig og tankevækkende vandring i smukke omgivelser.
Vil du med FOF København og Nordsjælland på flere ture og rundvisninger? Se vores aktuelle tilbud i vores turkalender.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere