
24. november
FOF København og Nordsjælland
I dette tankevækkende og inspirerende foredrag åbner Ditte Young for nye perspektiver på neurodivergens hos børn og unge og sætter fokus på de ressourcer, styrker og potentialer, som ofte overses. Foredraget er en del af samarbejdet mellem FOF København og Nordsjælland og DGI Byen om at sætte spot på neurodivergens.
I dette stærke og hjerteåbnende foredrag inviterer den internationale bestsellerforfatter, familieterapeut og telepatør Ditte Young dig ind i et nyt perspektiv på neurodivergente børn og unge. For hvad nu hvis de børn, vi kalder “udfordrede”, i virkeligheden er dem, der viser os en markant udvidet forståelse af, hvad det vil sige at være menneske?
Ditte Young er selv mor til en dreng med autisme og taler denne aften både som fagperson og som mor. Hun udfolder et perspektiv, der ikke tager udgangspunkt i fejl og mangler, men i ressourcer, potentiale og dyb menneskelig indsigt.
Med afsæt i sit arbejde med familier i både Danmark og internationalt viser Ditte Young, hvordan neurodivergente børn:
Afslører dét i vores samfund, der ikke længere fungerer
Skubber forældre ind i dybe personlige udviklingsprocesser
Rummer kompetencer, der bliver afgørende på fremtidens arbejdsmarked
Ditte Young arbejder med en metode, der kombinerer terapi og nonverbal forståelse af børn og unge – også dem, der ikke kommunikerer gennem sprog, men som alligevel udtrykker sig klart og præcist. Mange af disse børn har svært ved at udtrykke egne følelser og får ofte diagnoser for at få den nødvendige hjælp såsom autisme, ADD, ADHD, selektiv mutisme etc.
I foredraget deler hun konkrete erfaringer, indsigter og eksempler fra sit arbejde og fra sit eget liv som mor – og giver et sjældent indblik i, hvordan vi kan begynde at forstå disse børn på en helt ny måde.
Samtidig får du historien om hendes internationale gennembrud, herunder hendes deltagelse på TEDx og medvirken i The Telepathy Tapes: En af verdens mest populære podcasts, hvor hendes budskaber nu når ud til et globalt publikum.
Et markant nyt perspektiv på neurodivergens
Indblik i de ressourcer, vi overser – både i familier og samfund
Forståelse for, hvordan børn kan være drivkraft for forandring
Konkrete redskaber som forælder og pårørende til et neurodivergent barn
Foredraget er til dig, der forældre eller pårørende til et neuordivergent barn og til alle med interesse for børn og unges trivsel – herunder lærere, pædagoger, behandlere og ledere.
Ditte Young er familieterapeut, forfatter og foredragsholder med mere end 30 års erfaring i arbejdet med børn, unge og familier i mistrivsel. Hun er kendt for sin særlige tilgang, hvor hun kombinerer terapi, coaching og en intuitiv forståelse af både mennesker og dyr.
Hun har opnået international opmærksomhed gennem medvirken i populære podcasts som The Telepathy Tapes og The Mayim Bialik’s Breakdown, og hendes bog What the Horse Whispers er blevet en #1 bestseller på Amazon. Derudover har hun holdt TEDx-foredraget The Three Tools To Success My Disabled Son Taught Me, som har inspireret et bredt publikum verden over.
Ditte Young har skrevet flere bøger om adfærd, trivsel og relationer – både hos dyr og mennesker – og er desuden medforfatter til den amerikanske bestseller Activate Your Life Vol. III. Hun arbejder internationalt med alt fra børn og familier til ryttere på alle niveauer, hvor hun hjælper med at skabe dybere forståelse og stærkere relationer.
I Danmark er hun særligt kendt som en af landets mest anerkendte dyretelepatører og har uddannet tusindvis af elever. Hun medvirker jævnligt i radio, magasiner og tv-programmer som Go’ Morgen Danmark, TV2 News og Forsidefruerne, hvor hun deler sin viden og sine perspektiver med et bredt publikum.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere