
FOF København og Nordsjælland
Kom med på en stemningsfuld tur til Eventyrhaven i Munkerup – et lille, klimavenligt paradis midt i idyllyske rammer. Dagen byder bl.a. på dejlig mad og vin samt gåtur til et unikt, fredet bronzealderlandskab.
Kom med på en livsnyderrejse fra Munkerup til Rom og tilbage igen. Hanne Birgitte og Anders Grøndahl åbner lågen til Anders' barndomshjem og have i Munkerup, som ligger imellem Hornbæk og Gilleleje. Her finder du en lille klimavenlig park fuld af engelske og skandinaviske roser, høje, gamle træer, insekthoteller, hyggekroge, røverhistorier, store hortensiaer, en cypres og hjørner med urter og middelhavsklima. Et lille paradis for klima, dyr og mennesker.
Efter rundvisningen serverer Hanne Birgitte sin berømte antipasto-tallerken samt Vitello Tonnato, og Anders byder på et par glas vin. Dette foregår på de fire terrasser rundt om deres sorthvide træhus, hvor bøger, danske møbler og franske litografier fra middelhavskysten skaber hygge inden døre.
Vi slutter af med en kort slentretur op til Hesbjerg-højen, nordkystens højeste punkt med vid udsigt over marker og hav til Hornbæk, Kullen og åsene inde i Skåne. Højen ligger i et fredet bronzealderlandskab omtrent 230 meter fra Grøndahl'ernes hjem og er i øvrigt lige så gammel som pyramiderne i Egypten.
Med tog er Firhøj Station nærmest. Med strandvejsbussen, der standser ved Munkeruphus, er der ca. 450 meter at gå.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere