
FOF København og Nordsjælland
Brug efterårsferien på at blive bedre til at fotografere med din mobil. Lær at arbejde med lys, komposition, vinkler og enkel redigering, og få nye øjne på efterårets farver, stemninger og motiver.
På dette praktiske kursus lærer du, hvordan du får mere ud af kameraet på din mobiltelefon og skaber billeder, der både er skarpere, mere levende og mere stemningsfulde.
Vi arbejder med komposition, lys, perspektiv og forskellige vinkler, og du får konkrete teknikker, som du nemt kan bruge, næste gang du fotograferer – uanset om det er stemningsbilleder, portrætter, landskaber, mad, rejseminder eller hverdagsøjeblikke.
Du lærer at redigere dine billeder direkte på mobilen, så du kan forbedre dem med enkle justeringer. Vi ser også eksempler på mobilbilleder og redigering fra underviseren og de andre deltagere og sparrer med hinanden for at få det bedste ud af hvert skud.
Kurset er praktisk, og alle deltagere kommer til både at fotografere og redigere billeder undervejs. Vi bevæger os både indenfor og udenfor for at udnytte efterårets lys og motiver, så husk tøj og fodtøj efter vejret.
Kurset er for alle, der vil blive bedre til at tage billeder med mobilen. Du behøver ikke at have erfaring på forhånd – kun lysten til at lære.
Din mobiltelefon med kamera –fuldt opladet
Eventuelt oplader eller powerbank
Se mere
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere