
FOF København og Nordsjælland
Oplev Valbyparkens rige fugleliv på en rolig efterårstur, hvor vi spotter alt fra mejser til rovfugle. Perfekt for både nybegyndere og erfarne fuglekiggere – naturglæde og nye arter venter.
Vi går en tur rundt og ser, hvad denne storbypark kan tilbyde af fugle her i det sene efterår som f.eks. skovskade, stor flagspætte, halemejse, stillits, dompap, drosler og måske spurvehøg eller tårnfalk.
På turen kommer vi også forbi Kalveboderne, hvor vi ser efter ænder, lappedykkere, skalleslugere, måger og store flokke af blishøns.
Vi går turen i roligt tempo, og turen kræver ingen forudsætninger, så den er velegnet både for begyndere og dig, der har set på fugle i flere år.
Har du en kikkert, så tag den med.
Efter turen bliver alle fugle og dyr indtastet i Dansk Ornitologisk Forenings database, så du efterfølgende kan slå dem op: dofbasen.dk
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere