
FOF København og Nordsjælland
Giv dig selv en rolig afslutning på ugen med fyraftensyoga. Over fire fredage dykker vi ned i forskellige områder af kroppen – balance, ro, fødder samt nakke og skuldre. Du kan deltage én eller flere gange, alt efter hvad din krop har brug for.
Nakke og skuldre
Denne fredag er fokus på at slippe ophobede spændinger i nakke og skuldre. Ved hjælp af klassisk hatha yoga arbejder vi os igennem ømme og stive områder og får dermed fornyet energi.
Vi slutter af med en lang afspænding (savasana), hvor vi gennem åndedrættet genetablerer kontakten mellem krop og sind.
Restorativ
Læg ugen bag dig og land på måtten med en blid yogasession. Du bliver guidet igennem klassiske yogastillinger, der understøtter kroppens evne til at generere ny energi.
Undervisningen foregår i et roligt tempo, og vi slutter af med en lang afspænding (savasana), hvor vi gennem åndedrættet genetablerer kontakten mellem krop og sind.
Fødder
Trænger du til at lande på begge fødder efter en lang uge? Så kom med til fyraftensyoga denne fredag, hvor vi har fokus på fødderne.
Vores fødder er på arbejde hver dag, og ofte tager vi dem for givet. Derfor vil vi i denne workshop sætte tid af til at styrke fødderne og løsne spændinger. Det giver ro og jordforbindelse.
Balance
Denne fredag aften skal det handle om balance. Du guides igennem en række klassiske yogastillinger med fokus på fysisk balance.
Undervisningen tilpasses den enkelte, og du bliver udfordret, lige der hvor du er. Vi slutter af med en lang afspænding (savasana), hvor vi gennem åndedrættet genetablerer kontakten mellem krop og sind og dermed også skaber mental balance.
Nej, du kan frit vælge at deltage i én eller flere workshops alt efter dine behov og ønsker.
Alle kan være med – uanset erfaring med yoga. Undervisningen tilpasses dig og dit niveau.
Medbring din egen yogamåtte. Har du ikke en, kan du låne en i studiet.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere