
FOF København og Nordsjælland
Eksperimentér med gelliprint og skab unikke, flerlagede kunsttryk på denne to-dages sommerworkshop. For begyndere og nysgerrige, der vil lege med strukturer, materialer og farver – helt uden forudgående erfaring.
På denne to-dags sommerworkshop lærer du, hvordan du laver tryk med spændende og flerlagede strukturer og mønstre.
De bløde gelliplates er perfekte til at eksperimentere med forskellige materialer som blade og græs, papir og pap, plastnet, folier, emballeringsmaterialer og stempler. På denne måde skaber vi variationer af enestående prints (monotypier), og du kommer hjem med en række smukke og unikke kunsttryk og papirer, som du kan bruge til bogbinding, collage, kort, brevpapir mm.
Deltagelse kræver ingen forudgående erfaring. Du modtager en opskrift på at fremstille en gelplade selv, så du kan fortsætte derhjemme. Der undervises på en blanding af dansk og engelsk.
Kursusprisen inkluderer akrylfarver til trykning, brug af gelliplates og hvidt papir til trykning.
Medbring derudover:
En gummivalse, 12 cm
Blyant, viskelæder, blyantspidser
Papirsaks
Nogle blade med billeder at klippe ud
En lille pakke babyservietter
Nogle pensler til akryl maling
En vandbeholder
Arbejdstøj, evt. forklæde (akrylmaling er svært eller umuligt at fjerne fra tekstiler)
Et lille udvalg af forskellige materialer til at trykke (f.eks. net af løg og kartofler, stoffer og blonde, bobleplader, ruller og bølgepap, fjer og blade, dekorative skabeloner, korkpropper, tråde, garn og snore, tekstureret tapet)
Forskellige stykker papir til at eksperimentere med (f.eks. gamle bogsider, magasiner, farvet papir, »mislykkede« papirstegninger, gavepapirer)
En mappe til hjemtransport af dine værker
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere